mandag den 7. marts 2011

Så blev den fødselsdag vist også fejret...

Det har simpelthen været den skønneste weekend - ikke mindst fordi hverdag siden torsdag har budt på fødselsdagfestivitas. I very much like. På selve dagen gik der som nævnt mad og lidt (!) druk i den,  fredag aften stod den på ganske glimrende middag med forældre, søster + kæreste og min kæreste på Sorte Hest, lørdag var det tid til at fejre min søde veninde, som er født to dage før mig, og så blev det søndag. Kagesøndag...

Det er nemlig efterhånden blevet tradition, at jeg inviterer veninderne på kageorgie til min fødselsdag - og i år var der også nogle af deres søde kærester og børn med. Alt inklusiv var vi 21 mennesker på mine små 60 m2, men det lykkedes. Og der blev spist kage. 


Og det er i øvrigt ikke engang alle kagerne, der er kommet med på billederne. Der var i alt 8 forskellige slags + panna cotta (de små glas på første billede). Puha, nu tror jeg også, at min sukkerkvote er fyldt op for det næste lange stykke tid!

2 kommentarer:

Kira sagde ...

Arj, hvor ser det lækkert ud! Nu har jeg bestemt noget at fantasere om resten af denne mandag. :D

Miss Maybe sagde ...

Hehe, det er vel heller ikke det værste at bruge en mandag på ;-)