onsdag den 28. april 2010

Det har holdt hårdt...

...med shoppestop i denne måned, synes jeg. Så er ret så godt tilfreds med, at det snart er den første. Så skal der også bare lige lidt knaster på kontoen (hurra for at være selvstændig, for regningerne skal stadig betales til den 1., selvom det ikke nødvendigvis er dér, ens fakturaer bliver betalt...)

Så forudser, at jeg nok bliver nødt til at smutte ud og lure lidt i butikker i weekenden...

mandag den 26. april 2010

Når det nu er mandag...

...og man er dødtræt og lidt småsløj, så er det altså guld værd at have sådan en størrelse her stående på sit skrivebord...
Også selvom der måske bliver kørt lidt flere i hovedet, end jeg egentlig har godt af - men når man nu ikke er den store kaffedrikker, må der et andet kick til!


Det er iøvrigt en enormt pæn farvekombi den der blå-rød-gule... :-)

fredag den 23. april 2010

Jeg vil egentligt godt sige undskyld...

...til den stakkels pige i Netto, som jeg vist kom til at kigge lidt for indgående på igår. Men altså, det var jo bare fordi, hun havde den her fine trenchcoat på, og jeg skulle lige se, om det ikke var den, jeg havde smidt i min H&M-bestilling forleden.

Og det er jeg ret overbevist om, at det var. Og nu er den så slettet. For jeg kunne mærke, at lige så meget som jeg syntes, at en koralfarvet jakke var en forrygende idé, da jeg klikkede køb - lige så lidt vil jeg nok få den brugt i virkeligheden...

Men jakken var superfin, så nu prøver jeg med en sort i stedet. Forudsigelig, moi... Overhovedet ikke - eller noget...

Anyway - det er den her, jeg har bestilt - og den så ud af meget mere end sine 349,- - som endda kan blive noget mindre med seneste rabatkode på 8796, der giver 25% rabat på én vare.



torsdag den 22. april 2010

In the bag...

Nu er det sådan, at jeg er en lidt nysgerrig størrelse, og jeg ved ikke noget bedre end at snuse i alverdens ting. Så jeg klikker altid flittigt ind, når nogle af de skønne kvinder her i blogverdenen afslører, hvad de slæber rundt på i deres tasker.

Men nu er det jo sådan her i livet, at man ikke bare kan blive ved at få uden selv at give noget!
Dagens taske er min skønne lilla fra Marc by Marc Jacobs, som er et helt fantastisk udsalgskup fra sidste sommer - købt til halv pris. Sådan en taske man kun kan blive i godt humør af - og så er den endda rummelig og har stropper, der kan gå over skulderen oveni hatten. Bonus!
Og her er så dagens assorterede indhold af (hjemmebagte!) boller (med kniv) og gulerødder - og nej, så sulten er jeg ikke i løbet af en dag, mine to kolleger spiser også med :-) Derudover nøgler, iPod (uden høretelefoner - flot...), solbrilleetui (men solbrillerne er blevet hjemme, grr...), ekstern harddisk, notesbog, usb-nøgle, pung, læbepomade, arbejdstelefon, plasticbox med nødder og rosiner, hårspænde og -nål, et par sydkoreanske småmønter og endelig mine kørehandsker.
Det meste af mit skrammel lidt tættere på...

onsdag den 21. april 2010

Kære Friis & Co...



...kunne I mon ikke overtales til at lave denne fine sag i læder???

For jeg blev spontant forelsket, da jeg så den på fine Camilla fra Whynotblog og satte fluks jagten ind. Og blev ret begejstret, da jeg ikke måtte ud i et stykke ekstremt detektivarbejde, men straks havde held på Friis' egen webshop.

Men højt at flyve and all that... For desværre er smuksakken i imiteret skind, og det er jeg altså ikke rigtigt til :-( Så please Friis - kan den ikke fikses i en ægte skind-version?

Er du knap så vanskelig som mig, så find den her.

tirsdag den 20. april 2010

Ret skal være ret...

Jeg har tidligere harceleret over H&M's leveringstider - og det undrer mig stadigvæk, at der kan være leveringstider på over en måned - hvorfor så lægge tingene på nettet...?

Men indimellem kan det være ok - ikke mindst, når det nu er sådan, at man egentlig er på shoppestop, men alligevel ikke kan dy sig for at smide en masse basis i kurven. Så er det jo meget heldigt, at flere af de fine sager først kan leveres i løbet af maj og juni.

Ikke mindst, fordi jeg lige fandt en god rabatkode (8770), som da skulle udnyttes.

Loving these bags...

Har bildt mig selv ind, at der er en alvorlig mangel på en weekend-agtig taske i min garderobe. Altså, sådan en man lige bruger, når man bare skal være væk fra den ene dag til den anden - og som er lidt mindre nylonagtig end min ellers højtelskede rejsetaske fra Mandarina Duck.


Er lidt vild med shopperen fra Rika - men tror alligevel, at størrelsen lige bliver det mindste! (Hvad sker der i øvrigt for Youheshe.com's idé om at kalde størrelsen for "mellemstor" istedet for at komme med et konkret mål...) Og så frygter jeg lidt for, at den sarte farve lynhurtigt bliver nusset og træls at se på...
Så er farve og størrelse lidt mere optimal på denne skønne See by Chloé sag, som jeg er ret begejstret for. På nær manglen på en skulderrem eller bare hanke, som er lange nok til at gå over skulderen, for det ser de desværre ikke helt ud til at være. Damn it.

Forår, forår...

...hvor dælen blev du af???

Nu var jeg ellers lige vænnet til tyndere trøjer og bare fødder i de små ballerinasko, og nu sidder jeg her og småfryser med stor cardigan og tørklæde på.

Helt ærligt - det er altså en ommer!

mandag den 19. april 2010

Seneste køb - er til køleskabet...

Jeg må ærligt indrømme, at det der med at finde på, købe ind og lave mad ikke just er min stærke side - har lidt en tendens til at ende i de samme velkendte retter, når klokken for længst er kvart over dødsulten, og jeg scanner supermarkedets hylder desperat på vej hjem fra kontoret.

Derfor blev jeg fyr og flamme, da jeg hørte om Årstidernes koncept "måltidskasser" her i weekenden. For har tidligere været kunde hos Årstiderne for efterhånden en del år siden, men jeg syntes, der gik lidt for meget kålrabi, sølvbede og andre mærkværdigheder i den, som jeg aldrig rigtigt fik brugt.

Frister det, så bliv klogere på konceptet her.
Så jeg var lykkelig over, at de nu (sikkert for længst) har lanceret et koncept, hvor man får det hele "forærende" - ingredienser, opskrifter - og ikke mindst idéerne. Helt perfekt!

Derfor kunne det nærmest kun gå for langsomt at få klikket køb - og nu skal jeg bare lige have sendt en nøgle, og så kan jeg ellers bare læne mig tilbage og glæde mig!

En af mine akilleshæle...

...på modefronten er overtøj. Jeg synes simpelthen, det er så forbandet svært at finde. Er pt smådesperat for at finde en passende forår/sommerjakke, for selvom jeg knuselsker mine skindjakker, er det bare ikke altid lige perfekt og passende med sådan en kort størrelse.

Men det er dælme op ad bakke, synes jeg. For enten bliver det for kedeligt, for flippet eller bare forkert. Ville vældig gerne have en helt klassisk trench, men jeg kommer simpelthen til at se så damet ud i sådan en størrelse.

Og mens flere af mine fellow bloggerladies rocker parkacoats, må jeg erkende, at looket får mig til at ligne en misforstået pædagog på den helt forkerte måde. Suk altså.

Så... Gode bud på en forårsjakke med et twist, anyone???

torsdag den 15. april 2010

Striber på striber

Ikke verdens bedste dagens - solen drillede lidt i morges, og den nægter jeg altså at brokke mig over (altså lige på nær, at jeg skal sidde inde på kontoret og kigge ud på den. Hurra for rigelige mængder Tyrkisk Peber slikkepinde og en smuk rose!)

Det er utydelige sorte på min overkrop er min læderjakke fra Munderingskompagniet.

Roses are red...

Billedet er elendigt, men blomsten smuk og tanken endnu skønnere. Har nemlig lige fået blomsten overrakt på arbejde af sød mand, som lige kom forbi - bare fordi.... :-)

Er det bare mig, eller skinner solen lidt mere i dag....

tirsdag den 13. april 2010

Nyt site samler de danske bloggere

Jeg blev for nyligt introduceret til Bloggerland.dk af søde Lisbeth fra ItsFashionBaby. Gennem de seneste måneder har hun nemlig fiflet med et samlende site til alle os bloggere, der måske gerne vil erfaringsudveksle, få tekniske tips og tricks eller bare hyggesmalltalke.

Et fantastisk initiativ, synes jeg - og vil da gerne opfordre andre bloggere til at lægge vejen forbi også. En hyggelig måde at lære hinanden at kende på!

Considering...

Jeg kan lige så godt erkende det - jeg har rygrad som en regnorm. Især når det kommer til tasker. Det er og bliver bare min store (garderobemæssige) svaghed.

Så kunne godt frygte lidt for min nok så fine hensigtserklæring om, at der ikke skulle nye tasker i garderoben i år - på nær en sort cross-body, som jeg jo fandt i London. For se nu lige den her smuksak. Størrelsen er fin, farven er perfekt til forår/sommer - og til at sætte lidt kulør på det grå efterår og vinter - og så er jeg vild med modellen og har været det siden sidste sæson, hvor jeg sukkede efter den samme model bare i gul.

Måske vejen frem må være en grundig oprydning/udsælgning af den øvrige taskegarderobe...

mandag den 12. april 2010

Sådan kan man også gå på arbejde...

...når man nu er tvunget til at knokle, mens solen skinner, og man ikke har haft weekend. Så er det altså lidt nice at arbejde et sted, der har en skøn tagterasse!

søndag den 11. april 2010

Weekend kluns

Jeg har haft den "udsøgte fornøjelse" at tilbringe hele weekenden på arbejde i provinsen. Er lige landet hjemme i sofaen, så er godt og grundigt smadret og kan ikke helt overskue, at det skal være mandag lige om lidt.

Fordelen (ud over gode penge - juhuu) var, at jeg kom i nærheden af et helfigurspejl.

I går:
Hilfiger ballerinaer, Phobia jeans, H&M bluse og Månestråle cardigan. Dertil yndlingsur (as always) og armbånd fra Marc by Marc Jacobs.

Detaljebillede af armbåndet - som jeg iøvrigt (blandt andet) fik i fødselsdagsgave af mine søde forældre.

I dag:
DKNY støvler, Wolford tights, Sue long tanktop/kjole fra Samsøe&Samsøe, tynd strik fra Comptoir des Cotonniers, cashmerecardi fra Månestråle og tørklæde fra Rabens Saloner.

torsdag den 8. april 2010

Giv Stinestregen tag over hovedet

Kender du Stinestregen? Hvis ikke, så skynd dig at klikke ind på hendes blog. Hun er simpelthen et af de skønne, skæggeste tiltag i blogland. Ganske enkelt beretter hun om sit liv i tegningform. På den mest vidunderlige måde.

Men nu er det sådan, at stakkels Stine ikke har noget sted at slå sine streger, så hun søger ihærdigt efter tag over hovedet i Smilets By.

Og jeg vil gerne hjælpe med at bringe hendes anmodning videre - af ren og skær egoisme. For tænk, hvis hun bliver hjemløs. Og skal bo i en papkasse. Så bliver papiret jo vådt. Og det bliver svært at finde strøm til at få scannet og uploadet tegningerne. Og så bliver min hverdag lidt kedeligere. Det går altså ikke. Så derfor: Hjælp Stine!

Hun bliver hjemløs fra 1. maj og vil så forfærdeligt gerne have en lejlighed i Århus C. Så kender du nogen, som kender nogen - så skynd dig at smide Stine en mail.

Ude i virkeligheden...

...går jeg indimellem rundt og ser således ud. Det gjorde jeg i hvert fald i går, da jeg travede rundt om søerne i skønt selskab med god veninde.
Sneaks fra Diesel, jeans fra Replay, bluse fra H&M, jakke fra Munderingskompagniet, tørklæde fra Rützou og taske fra Jigsaw.

(og ja, jeg er stadig lidt for genert til at flashe fjæs...)

Streetart...

Endnu en travl dag venter...

onsdag den 7. april 2010

Hmmm... H&M

Det er ellers længe siden, at jeg har været imponeret over H&M, men jeg må indrømme, at jeg lidt har genfundet min kærlighed til den svenske highstreet gigant. Godt hjulpet på vej af de køb, jeg gjorde i Randers for et par uger siden.

Især den stribede passer perfekt ind i forårets maritime trends. Og er et rent kup til de 79.95, så hvis det ikke var fordi, jeg havde sat mig selv på shoppestop i april, er det slet ikke umuligt, at der var røget en til i indkøbskurven.

Er du fristet af striberne, så find dem her - og med koden 8762 får du endda 10% rabat indtil 18. april...

Lyserødt slik

Ja, er der egentlig noget bedre? (må jo ærligt indrømme, at selvom jeg efterhånden burde være trådt godt og grundigt ind i de voksnes rækker, har jeg altså stadig ikke helt forstået "voksenslik" som 70% chokolade og andet fancy stuff.)

Og så er det jo heldigt, at en skøn veninde og jeg har lavet en lille aftale om, at hver gang man er udenlands, skal der slik med hjem i kufferten. Og helst noget spøjst af slagsen. Seneste tur gik til Berlin, og derfra blev jeg blandt andet begavet med disse vidunderlige hjerter i tre lyserøde nuancer. De er stenhårde og smager lidt af vitaminpiller, men til gengæld bruser de skægt på tungen.

tirsdag den 6. april 2010

I Carries fodspor...






Kan I huske et af de sidste afsnit af SATC, hvor Carrie er flyttet til Paris med russeren og skal møde hans ex-kone til frokost....

Som stor fan af både serie og film kan jeg udmærket huske scenen - men er alligevel ikke så stor fan, at jeg havde styr på, hvor den blev optaget. Men det havde min bror (!) tilsyneladende - nok mest fordi, han tidligere havde været på restauranten - som hedder Kong og ligger lige ved Seinen. Og som helt sikkert er et besøg værd selv uden SATC-referencerne, for stedet er indrettet af Phillippe Starck og supercool.

Springtime in Paris

Faktisk er det her billede en smule misvisende, for det var desværre mest regn og gråvejr, der prægede mine dage i Paris. Men pyt, så var der en god undskyldning for at sidde en masse på cafe, drikke kaffe og bare nyde at iagttage den skønne by og dens spændende indbyggere.

Men lidt blå himmel fik vi da også. Og forår. Træerne er sprunget ud dernede. Ahh! Det håber jeg virkelig, at det også snart gør herhjemme. Jeg trænger virkelig til forår!!!