torsdag den 31. marts 2011

Sorte perler...

Igen er det lykkedes mig at være sådan cirka 17 postgange bag de fleste fashionistaer. Så mens de meste af blogland nu for længst er igang med at sukke efter Mimosa (som fx de søde Pudderdåser) og skrive sig op på sikkert allerede alenlange ventelister, så er jeg så nået til Black Pearl. I know - den er sikkert allerede so last season. Men altså - ih, hvor er den bare fiiiiiin!

Egentlig har jeg godt nok lige fået fyldt depoterne op med Essie, men efter at have set Black Pearl på neglene af en yderst stylish frøken, jeg mødte på min skiferie, (som bl.a. præsterede at stille op til middag i stiletter, mens vi andre kom i comfy støvler efter en lang dag med fødderne klemt inde i ubarmhjertig plastic), har jeg ikke helt kunne slippe tanken om at smykke mine negle med den smukke farve.

Og så vækker tanken om sorte perler altså skønne minder om Tahiti, hvor de fleste sorte perler stammer fra. Jeg havde den udsøgte fornøjelse at tilbringe en uges tid der for nogle år siden - og har siden drømt om at komme tilbage. Der var SÅ pænt. Har efterhånden set en pæn del af verden, men Tahiti - og især Bora Bora, hvor vi var, er virkelig noget specielt. Se bare her:
Virkelig det perfekte tropeparadis!


Jeg kunne altså godt lige sidde lidt under palmen her! Iøvrigt er billedet taget fra vores hyttes veranda. Uden zoom. Jeg bliver bare lige nødt til at sige det... :-)

Hvis jeg nu var rig, var jeg for længst skredet fra den danske vinter og havde tilbragt en måneds tid med at dase, snorkle, sole og sejle. Hmmm, måske jeg skal begynde at spille lotto...

onsdag den 30. marts 2011

Svensk hjertelighed

Som sagt er jeg en sucker for snedig markedsføring - især af den kreative slags. Og den slags behøver altså ikke nødvendigvis involvere en tur til Månen. Det kan faktisk også bare være god, gammeldags personligt nærvær. Som denne lille hilsen, der mødte mig, da jeg dumpede ind på mit værelse i et svensk etablissement tidligere på aftenen. Avanceret, dyrt eller tidskrævende? Nej vel. Effektivt - absolut. Og når man så tænker på, at jeg bare har checket ind på et ganske basic vandrehjem... Hatten af for det overskud, som fik mig til at føle mig godt tilpas, straks jeg trådte ind på værelset.

Nu jeg tænker over det, er det faktisk ikke første gang, at jeg har fået et smil på læben over anderledes svensk service. Måske de bare kan noget særligt? (men kan det så ikke tage at skinne lidt mere igennem hos de svenske ekspedienter i københavnske butikker....?)

Yndlingsaften


Nogle gange er det fedt at rykke dagligstuen ud i verden. Så i går aftes tog jeg mit Scrabblespil under armen og mødtes med kæresten på min favoritkaffebar til en ihærdig dyst på ord. Jeg har alt for sent fået øjnene op for Scrabble, men jeg er virkelig fan og elsker, når folk gider spille (især når jeg vinder. Som igår. Selvom det godt nok så sort ud en overgang med de håbløse bogstaver, jeg fik...)

On the road again


Dagen er startet pokkers tidligt, og jeg sidder allerede i et tog på vej over Øresund.

Desværre ikke for at shoppe lösgodis i rå mængder og udnytte den svenske krone, men indimellem skal det der arbejde jo også passes...

tirsdag den 29. marts 2011

Pakken fra Yves Rocher

Det væltede som nævnt ind med pakker igår her på matriklen. Ud over den MEGET omtalte fra Chanel (som jeg i øvrigt har taget i brug i dag - den dufter helt VILDT godt. Så nu venter jeg bare på, at min krop spontanforvandler sig til Keiras labre former, og at Københavns gader pludselig bliver erstattet med boulevarderne i Paris...) så dukkede min bestilling fra Yves Rocher også op. 

Jeg havde i spænding set frem til at modtage rettepennen med en forhåbning om, at her var vidundermidlet, som kunne sikre mig negle i smukke farver uden for mange klatter og pletter. Men måske var mine forventninger for høje - eller også er den bare ikke fuldstændig fantastisk. Altså, den kan da godt hjælpe med at rette små fejl, men nok ikke noget, jeg reelt ikke ville kunne fikse med en vatpind dyppet i lakfjerner og lidt fingersnilde.

Til gengæld er jeg lidt mere begejstret for den anden lille flaske, som også røg med. Den klare væske hjælper med at få lakken til at tørre hurtigere - perfekt for en utålmodig klodsmajor som mig, der ALTID glemmer, at neglelak skal tørre grundigt, og derfor ALTID får lavet dumme ridser, mærker eller lignende i min lak. Doh!

Anyway - det er et lidt sjovt koncept, for trods penslen, så skal tørrevæsken ikke stryges på, men istedet dryppes på. Hmm. Faktisk lidt svært - og hvorfor så lave en pensel, hvorfor ikke en pipette. Men altså, lidt fingersnilde og så lykkes det. Og mens det ikke forvandler våd lak til knastør på et splitsekund, som den utålmodige sjæl her nok ville foretrække, så hjælper den helt sikkert.

Og her er så resultatet. Lakken er Sole Mate fra Essie - som er dødsvær at fange med kameraet. Men med to lag på er den en perfekt dyblilla, som hverken bliver for drabelige eller damet. Perfekt. Stor tak til søde M, som gad slæbe Essie med hjem til mig fra NYC. 

Markedsføring med et glimt i øjet

Jeg elsker, når firmaer indimellem tør tænke lidt skævt og ikke bare knalde en pæn kendis på som blikfang og så ellers mene, at det må række. Så jeg blev fluks nødt til at spionfotografere, da jeg faldt over stativet fra Oplevelsesgaver.dk i min lokale Netto i går. At det så virker lidt spøjst at kunne købe sig til en tur i en Lamborghini eller en dag som helikopterpilot midt mellem toiletpapir og to liter mælk er måske bare mig, der ikke til fulde har forstået begrebet convenience.

Anyway - det var nu også det nederste rum i stativet, jeg virkelig kom til at more mig over. Bare tanken om at tage den lille boks i hånden og gå op til kassen, svinge Dankortet på 529.995,- (kan jeg få 100 over...?) og så ellers gå hjem og planlægge, hvilken weekend i den hektiske kalender, der mon ville egne sig bedst til et intergalaktisk eventyr... Hvis den altså ikke allerede VAR udsolgt... ;-)

mandag den 28. marts 2011

NU er det forår...

NU blev der sagt. Selvom det godt nok nappede lidt i de bare hænder, da jeg cyklede afsted til møde uden vanter. Men i solen var der skønt - og et meget passende sted at holde møde. 
Så blev det tid til sushi. Masser af sushi. Fik nemlig en sushimiddag af veninde i fødselsdagsgave, og den vekslede jeg i dag til et par hyggelige timer på toppen af det nye Tivolihotel. 

Se lige, hvor pæn udsigten er. Og når det bliver sommer, skal der helt sikkert drikkes cocktails på den her terrasse. Uden tvivl!  
Og i et anfald af stædighed beholdt jeg naturligvis ballerinaerne på de bare fødder, da jeg lige skulle et smut ud og handle. Altså - det ER jo forår nu. Blev der sagt!!! 

Ok, nu bliver jeg altså lidt imponeret...

...og hvis min mandag ikke allerede var dejlig, så er den helt sikkert blevet det. 

For nu ringede det sørme på døren igen. Denne gang var det en (iøvrigt ret cute) FedEx mand, der gerne ville læsse af.
Jeg havde en idé om, hvad det kunne være.... Men derfor slog mit hjerte alligevel lige et ekstra slag, da jeg så afsenderadressen. Ih altså... 
For i kassen gemte sig en lille pose. I tykt pap, med bløde snoede håndtag og et lækkert silkebånd. Indrømmet, jeg er en sucker for gode detaljer.
Og nu er jeg så ked af at være den vilde partypooper, hvis I sad og forventede blødt Caviarlæder, klassisk tweed i jakkefacon eller tilsvarende ekstravagant garderobefyld. Men altså, jeg føler mig nu vældig forkælet. For parfumen er en gave. Fra Chanel. Og altså, nu ved jeg godt, at mange store blogge bliver oversvømmet med invitationer, events og produkter i en så heftig strøm, at det nærmest er underligt med en dag, som postmanden ikke forvandler til en alternativ juleaften. Men altså - jeg er jo ikke "en af de store" - overhovedet.

Jeg bliver nok også især imponeret fordi, det ikke er et dansk PR-firma, der skriver - men en skøn fransk kvinde (som jeg naturligvis allerede har de vildeste billeder af i mit hoved: Two tone ballerinaer, slanke ankler, cigaretbukser, rouge noir på neglene og konsekvent perfekt hår) som håndterer PR for de nordiske og baltiske lande fra hjertet af Paris.

Så nu sidder jeg her med et endnu større smil end solskinnet, min dejlige kæreste og alt andet godt i verden allerede havde givet mig. Og nu dufter jeg iøvrigt også helt vildt godt. Helt klart en ny forårsfavorit.

Jeg har vundet...

Da jeg kom hjem fra ferie, lå der en mail fra søde Lisbeth med bloggen It's Fashion Baby om, at jeg havde vundet en konkurrence hos hende. Jubii. En skøn overraskende at komme hjem til. Og nu er gevinsten dukket op med posten. Et sæt fint tøj + et lille blødt tæppe fra Ohminus. Men nej - jeg har pt hverken afkom eller planer om at få det i nærmeste fremtid, men til gengæld har jeg det lækreste lille gudbarn, som jeg er helt sikker på, vil være bedårende i de forårsgrønne farver.

Kan en hadeliste være yndlings?


Jeg er i hvert fald stor fan af Presenting-pigernes genvordigheder. Den er altid garant for et godt mandagsgrin - selvom jeg jo egentlig godt ved, at man ikke må grine af andre ulykke. Men altså - det er sgu lidt svært at lade være.

Jeg ved, at jeg langt fra er alene om at blive underholdt af Rikke og Trine, men skulle du alligevel have overset konceptet, så skynd dig at klikke her.

Glædelig mandag...

Sommertiden drillede mit indre ur, så jeg kom alt for sent i seng i går, men altså - hvad betyder mandag, når man vågner i en solstråle. 

 Og så med udsigt til blå himmel.
Og så har pakkeposten endda lige været forbi - med hele to pakker, og i aften skal jeg spise sushi på toppen af Tivolihotellet. Så gider man egentlig godt mandag alligevel...

søndag den 27. marts 2011

Superskøn søndag

Ahhh, fuldstændig fantastisk. Intet mindre kan vist beskrive min søndag. Den har bare været alt for kort. 
Eftermiddagen blev tilbragt i hyggeligt selskab med min nyslåede cand.linc.merc-veninde. Først en travetur rundt om søerne og så en tur i biffen og se "En Familie". Virkelig god - på den barske måde... 

























 Kaffe skal der til!
Fine detaljer fra min venindes outfit. Strik. læder, leopletter og metallic. What's not to like!
Og så lige en enkelt detalje, der fortjener sit helt eget billede. For min søde veninde blev cand.linc.merc i fredags med et rigtigt fint resultat, og den smukke ring var eksamensgaven fra hendes forældre. Nice. Måske man skulle overveje at sætte sig på skolenbænken igen - bare for at få fine smykker. Hmm... 

Vi var i øvrigt helt enige om, at læder og leo er oplagte komponenter til det perfekte gå-rundt-om-søerne outfit.

Jeg elsker i øvrigt, at det nu ENDELIG er blevet varmt nok til at sidde på en bænk og nyde solen! 

Elsker, at man altid får små, sjove overraskelser på en tur rundt om søerne. Kan nogen mon hjælpe? ;-)

Indimellem er det godt at glemme, at man egentlig er voksne. Altså, sådan på papiret. Med pensionsopsparing, realkreditlån og alverdens andet ansvar. Gah. Men så er det heldigt, at man kan lege kongens efterfølger i solen. Og hoppe højt om kap :-D 

Og der var bare SÅ pænt. Jeg ELSKER forår. Mere af det. Nu. Tak! 

lørdag den 26. marts 2011

Jagten er forbi - eller, jeg har da lov at håbe...

Cirka lige så længe, som jeg har blogget, har jeg været på jagt efter et par læderleggings - men det har ikke været nemt. For frøkenen her er jo vanskelig. De må ikke være for stive. Ikke for løse. Ikke få mine lår til at virke unødvendigt store. Ikke være for dyre. Nemt, ikke...? 

Men så var det, at nyhedsbrevet fra So Last Season dumpede ind i min mailboks i går - og halløj. Fine sager fra Provider i blødt lammeskind. Haps haps i kurven, klik på afhent i butikken og så måtte mig og mine tømmermænd ellers på ekspedition i dag. Som om de knap 10 km løb, jeg allerede havde tortureret mig selv med fra morgenstunden ikke var nok. 

Ved at afhente slap jeg både for porto og ekstra ventetid, og kunne oven i hatten få prøvet, så jeg fik de helt rigtige med hjem. Og jeg er sikker på, at vi nok skal være et godt match. Jeg skal nok vende tilbage med billeder af mine egne - men lige nu forhindrer tyngekraften mig i at rejse mig. Men kort fortalt er de superbløde, tyndt lidt krøllet læder, gode detaljer, lynlåse ved benene og alt muligt andet godt. Eneste ulempe er en syning på låret, der giver en lidt dum bule, men de skulle eftersigende give sig en del. Så jeg må igang med at gå dem til og så ellers krydse fingre for, at jagten nu er forbi... 

Fristet? Så find dem her

Fordi det er fredag...

...eller - det var det jo i går. Og fordi det var længe siden, at jeg har set en skøn veninde - faktisk den i flokken, jeg har kendt allerlængst, fik kærester (vores begge), barn (hendes) og ikke mindst X-Factor finalen lov at have sig selv, for nu skulle tøserne ud.

Det endte med cafécrawl på Istedgade - gedigen burger og en halv liter fadøl for blot 129,- på Café Zakabona  (som virkede som en NOGET bedre deal end at betale cirka det samme - bare for en burger på Burger & Bun lidt længere nede af gaden. Ikke at vi ikke forsøgte. Men Dankortautomaten virkede ikke, og istedet for at vente og se, om den måske virkede, når vi havde spist og betalt, fik vi besked på at kunne vade over på Vesterbrogade og hæve kontanter. Og dermed risikere at miste vores netop tilkæmpede siddeplads. Og slide unødvendigt på både fødder og stiletter. Og så blev frøkenerne alligevel lidt vanskelige).

Og så videre til Straßen, som efter min bedste overbevisning er et særdeles overset drinkssted på Vesterbro. Maden er ikke noget overvældende, men drinks - det kan de altså finde ud af, og til fornuftige (københavner)priser. 65 kroner for de fleste - og så er spritten på gavmildt øjemål.
 Det ligner en dessert - men faktisk er det en ret fantastisk frozen daiquiri.
Men trods den tøsede farve og lækre konsistens måtte tøsedrinken alligevel se sig overvundet af den lidt mere sofistikerede Moscow Mule, som blev aftenens favorit. Vodka, gingerbeer, et strejf af angostura bitter - og et par andre ting, som ærligt talt er forsvundet i alkoholtågerne. Men - med risiko for at lyde som en dårlig bindreklame fra 90'erne - prøv den!
Og så er det jo her, at den gode blogger burde flashe outfit. Men altså - det ligger og roder i en bunke på gulvet, mens den bærbar er kommet med under dynen. Men her er lidt detaljer. Støvler fra Joseph (London-kup), vintagebangle, Botkier clutch og halskæde fra H&M. Og så lige det der tørklæde. Som ikke bare lige Dellisha til forveksling - det er skam den eftertragtede frøken. Men i brun. 

For det er desværre ved at gå op for mig, at jeg nok ikke får held med min ellers ihærdige jagt på hendes gråtonede søster.  Men altså - brun er jo ellers ikke rigtigt lige mig. Men det kan det måske blive. Så hurra for min søde mor, som har indvilliget i at sende sit tørklæde på en miniferie i København (muligvis fordi hun forudså en risiko for, at tørklædet spontant rejste på egen hånd, hvis hun ikke gav lov...). Så nu ser jeg det lidt an for at vurdere, om brunt måske er bedre end ingenting. Indtil videre er jeg i hvert fald ret begejstret. 

Nå, var der mon nogen, der sagde sengetid. Der var vist noget med en løbetur i morgen. Blev der sagt... 

fredag den 25. marts 2011

Fantastiske 500...

...indlæg er det nu pludselig blevet til, siden jeg for knap to år siden åbenbart fik den spontane indskydelse at ville blogge...

Hvor er det egentlig vildt, at I har gidet høre på mine hverdagsudgydelser så længe. Og kommentere. Og være skidesøde, sjove og interessante at læse med hos - for jer, som også blogger.

Egentlig gør jeg det jo bare fordi, at jeg ikke kan lade være. Fordi jeg åbenbart har en masse ord, der kommer til at klø så forfærdeligt i fingerspidserne, hvis de ikke får lov at fare ud på tastaturet. Og jeg skrev også en masse ævl ned, inden blogverdenen blev til, men det blev bare gemt (og glemt) på krøllede postit-lapper, skrivemaskineskrift på sprødt papir i fine æsker og håbløs teenageskrift i slidte notesbøger.

Det er jo ikke fordi, at jeg har den vilde garderobe at vise frem - eller er vildt god til at grave de banebrydende tendenser frem fra bunkerne af online editorials. Og det der med dagens påklædning er jeg mildest talt elendig til at få fotograferet. Desuden er min iPhone min bedste ven, når det kommer til at tage billeder, den er jo lige ved hånden - og nem at overføre fra. Til gengæld mangler der måske lidt på kvaliteten...

Og alt dette til trods, så hænger I stadig på. Hvor er I bare skønne. Tak for, at I gør det endnu sjovere, hyggeligere og mere motiverende at blogge.

Hvis jeg kunne, sendte jeg blomster til hele bundet. Fine friske forårsblomster.
Sprøde perlehyacinter og sarte forglemmigej'er.

Eller gav flødeboller til hele banden - og egentlig helst de lækre fra Summerbird med marcipanbund og hele svineriet (men dem kan man jo ikke nå at fotografere, før de er.... øh... væk)

Men et klogt ord eller fem kan det da blive til. Jeg elsker denne sætning, som jeg har snuphapset fra et skilt udenfor en sød lille blomsterbutik på Værnedamsvej engang. 

Kan I have en fuldstændig forrygende og fabelagtig fredag - det har jeg i hvert fald tænkt mig :-)

Krydsede fingre

Lige nu krydser jeg fingre, det bedste jeg har lært (hvilket faktisk gør det RET svært at skrive dette indlæg...) Min søde veninde M sidder nemlig lige nu ved det grønne eksamensbord og er i gang med at forsvare sit speciale. Jeg er egentlig ikke nervøs, for jeg har læst opgaven og synes, at den er vildt god. Men derfor skader det vel alligevel ikke med lidt krydsede fingre - sådan bare for en god ordens skyld ;-)

torsdag den 24. marts 2011

Billig Geranium

Nu kunne det være fedt, hvis det var restauranten her i Kbh, jeg havde fundet et spottilbud på. (eller, så havde jeg måske holdt det for mig selv...) Men mindre kan vel også gøre det. Som fx et ret godt tilbud på den fine Geranium fra Essie, som jeg har på i dag.

For den kan nemlig hapses hos Nice Hair - og det endda til blot 59 kroner. Næsten amerikanerpriser. Er faktisk generelt ret begejstret for Nice Hair - bredt udvalg, gode priser og hurtig ekspedition. Hvis jeg skulle bestille, ville jeg også hapse et par læbepomader fra EOS med, som jeg tidligere har fablet en del om, fx her.

Matchy matchy

Ih, se lige hvor fint min nye Essie (Geranium that is) matcher en af mine yndlingsforårstrøjer. Den er i øvrigt fra Comptoir des Cotonniers: Cashmere, striber og købt på udsalg - kan man næsten ønske sig mere.

Indtil videre er jeg iøvrigt ret godt tilfreds med frk. Essie - på billedet har jeg kun lagt ét lag på, og det dækker fint. Lakken er lidt tyndere end dem, jeg eller har, så det skulle jeg lige vænne mig til, men så var den faktisk fin nok at lægge på.

Skønne Keira Knightly for Chanel

video
Egentlig er jeg ikke den store Chanelpige. Deres lakker har jeg lidt svært ved at trives med, som jeg vist har nævnt et par gange, og mens jeg da ikke ville protestere særligt ihærdigt, hvis nogen skulle få spontan trang til at forære mig et par klassiske ballerinaer eller en Baby Cabas magen til skønne Camille's, er det ikke sager, som står synderligt højt på min personlige ønskeliste.

Til gengæld er jeg helt pjattet med deres reklamer og markedsføring i det hele taget. Her er virkelig et brand, som formår (efter min mening) at være tro mod deres univers. Og tænk at skabe en hel lille film med skønne Keira Knightly i hovedrollen bare for at gøre reklame for en parfume. Elsker hendes coolhed, den elegante brug af to-tone farverne beige og sort og hele fortællingen.

Som sagt er Chanel ikke det, jeg gør mig mest i (I wish...), og så alligevel. For da jeg lige kastede et hurtigt blik i skabe og skuffer, fandt jeg alligevel en del sager med de to velkendte C'er på. Cristalle parfumen er perfekt her til foråret - let og frisk, og makeup-indpakningen er jeg helt pjattet med. Jeg har faktisk også en lækker lipgloss et sted i gemmerne, men altså... den der ordenssans, ikke...

Tørklædet har forskellige farver på sine to sider og er i den lækreste fede silke. Det bliver ikke brugt så meget - men jeg er ikke i tvivl om, at det er en keeper på den lange bane, så det ryger ingen steder i forårsrengøringen.

Det havde jeg sgu ikke lige set komme...

...at jeg sådan helt frivilligt ville lægge en bestilling hos Yves Rocher. Men nu har jeg gjort det - og jeg er dælme spændt på at modtage. Og det er jo så bare det gode eksempel på, at markedsføring via blogs faktisk virker. Lidt for godt. Eller også er jeg bare for nem. For var jeg ikke faldet over den her smarte neglelak-rettepen hos Charlotte D, ville jeg nok never-ever-aldrig have klikket ind hos Yves Rocher. Heller ikke selvom de har annonceret intenst hos de søde Looklab folk. Men personlige anbefalinger - det virker. (i hvert fald hos bloggere, jeg føler, jeg "kender" og derfor stoler på).

Nå, nok ævl - jeg har smidt følgende i kurven:
Den meget omtalte rettepen - en til mig + en til en veninde
Hurtigtørrende overlak - forhåbentlig perfekt til tumlinger som mig, der ellers får smadret lakken indenfor de første fem minutter. 

Og så fik jeg sørme muligheden for at vælge mellem forskellige gratis gaver på trods af, at min samlede ordre kun lige sneg sig op over grænsen på 150 kr (uh, I like), der udløste fri fragt. Altså, jeg kan da godt gennemskue, at de bare gør det for at have mulighed for at udbrede kendskabet til deres andre produkter, men det her er trods alt ikke bare en lille snoldet prøve, men en full size 200 ml bodylotion. Respekt for det. Hvis den altså er god...

onsdag den 23. marts 2011

Forårsrengøring...

Jeg ved ikke, om det er vejret, årstiden eller en stram økonomi, der er årsagen, men for pokker, hvor har jeg bare trang til at rydde op, rydde ud, sætte til salg og skære ned. Er simpelthen så træt af at have en masse sager til at fylde op, bare in case jeg nu skulle få lyst til at bruge det. Engang. Altså. Hvis alt andet er til vask. Eller min stil pludselig ændrer sig markant. Nej vel.

Indimellem undrer det mig ret meget, hvor stor separationsangst jeg egentlig kan få overfor min garderobe. Har eksempelvis en ret fin blazer fra Bruuns Bazaar hængende. Som jeg jagtede ret længe. Endelig fandt på Trendsales. Og som siden har tilbragt et par år på bøjle. For mens jeg elsker idéen om den, er der et eller andet ved den, som gør, at jeg ikke får den brugt. Men sælge den - næ nej. Det samme gælder en ret fantastisk sort silkekjole fra Cacharel, som er superlækker - men også i et snit, som ikke rigtigt er så perfekt til mig = aldrig brugt. Aldrig blev der sagt. For 2800 kroner lækker silke henvist til skabets mørke. Men sælge - næ nej. Det kunne jo være, at man liiiiige....

Er jeg den eneste, der har det sådan?

Essie is in the house...

Og farverne er mindst lige så fabelagtige i virkeligheden, som jeg havde håbet. Så nu skal jeg bare lige finde ud af at lægge dem på. De virker ret flydende, så det kommer nok til at kræve lidt tålmodighed.
Måske det kunne være en god idé at investere i sådan en smart rettepen, som søde Charlotte D netop har blogget om.  Selvom jeg ærligt må erkende, at Yves Rocher for mig står for elendig postordrekvalitet, fake naturdufte og generelt ting, jeg ikke vil have i nærheden af min krop. Men altså, de kan jo have forbedret sig - og så er portoen gratis allerede, når man bestiller for over 150 kroner. Ikke dumt.

tirsdag den 22. marts 2011

Fin gave - som desværre ikke duer

Min søde veninde M er lige vendt hjem fra en meget misundelsesværdig tur til NYC. Ud over min bestilling bestående af skønne Essie lakker og yndlings M&M's havde hun også købt min fødselsdagsgave. Og er de ikke bare fine. Skønne øreringe fra Marc by Marc Jacobs.

Desværre er det bare sådan, at jeg har tillagt mig en irriterende allergisk reaktion, som betyder, at jeg ikke rigtigt tåler nogen øreringe længere. Piv piv - jeg har jo en fantastisk samling, der bare ligger og keder sig. Og bliver brugt alt for sjældent med ømme øreflipper og betændelse til følge (hvordan slipper man af med sådan noget stads - anyone?)

Derfor blev vi enige om, at det måske var bedre at lade de smukke ørestikker vandre videre til et lidt bedre hjem - men æv altså, hvor det ærgrer mig. Heldigvis har vi i fællesskab udset os et par mulige erstatninger, når jeg lige får solgt skønhederne på Trendsales. Men træls er det altså. For hun har virkelig ramt plet. Den lidt asymetriske form og ruflede overflade giver den perfekte kant til den ellers yndige facon. Så nu håber jeg bare, at de kan få et andet, godt hjem.

Krimikup

Jeg havde ellers svoret at holde mig fra assorterede unødvendigheder, da jeg lige var et smut i Netto, men altså - ind i mellem (hmm, måske for det meste...) er min rygrad vist primært lavet af kogt spaghetti. For snuphaps ned i kurven røg Elsebeth Egholms seneste skriblerier til sølle 75 kroner.

Jeg har fået en svaghed for krimier. Ferien bød på Sara Blædels "Dødsenglen" (ganske ok), og Giorgio Falettis "Øjet der ser" - som varmt kan anbefales sammen med hans første "Jeg Dræber". Fed stemning, gode beskrivelser og overraskende twists undervejs. I like.

Oh so simple = oh so good

It's all in the ingredients: Økologisk grovpasta kogt al dente, masser af friskrevet parmasan og økologisk citronskal, saften fra halvdelen af citronen presset ud over og et ordentlig skud ristede pinjekerner og groft salt. Frokost på 15 minutter - og det meste af tiden gik endda med at se på, at pastaen kogte...

Og jaja mor, jeg skal nok spise mine grøntsager. En anden dag. Men altså, citronen må da tælle for lidt... ;-)