Billedet er ikke fantastisk - valget stod mellem vildt småt eller vildt pixeleret, og det sidste ligner i det mindste kunst. Altså, sådan lidt, ikke... ;-)
Anyway, det jeg egentlig ville sige, var: Se, hvad der ligger og venter på mig på et hotelværelse i NYC lige nu! Det er lidt underligt, for faktisk er jeg ikke særligt pjattet med M&M's. Faktisk er der rigtigt meget andet slik, jeg ville vælge istedet. Altså - lige på nær, når det er M&M's med peanutbutter. Dem er jeg nemlig MEGET begejstret for. Og selvfølgelig kan man kun få dem i USA (eller til fæle overpriser i enkelte Super Best - men 16 kroner for en lillebitte pose, det holder simpelthen ikke, og de er allerede forsvundet fra min lokale igen. Tsk tsk).
Derfor plager jeg altid alle, jeg kender, som skal et smut "over there" for at fylde kufferten med M&M's til mig. Ikke mindst fordi både kæresten og en veninde også er pjattet med dem, så jeg VED bare, at jeg ikke får dem i fred... Men så er det jo heldigt at have en rigtig sød veninde, som lige nu er i New York og har indvilliget i at shoppe for mig. Og hvis jeg er rigtig heldig, har hun også et par andre småting med hjem til mig i kufferten. Og så er hun (næsten) tilgivet for at være i New York uden mig... :-)
(og søde M - hvis du faktisk læser det her, mens du er i NYC: Smut så ud og shop noget mere, du kan blive opdateret på blogs, når du er hjemme igen... ;-) )
2 kommentarer:
haha søde! Læser først indlægget nu - du kan glæde dig til m&m's og andre goodies :)
Haha, det var godt :-) Glæder mig til at se dig, når jeg er retur!
Send en kommentar