mandag den 30. november 2009

The leopard has landed...

...og det er rigtigt fint.

Pakkeposten har lige ringet på og afleveret mit Jimmy Choo leopardtørklæde, som jeg har været lidt spændt på at modtage. Dels fordi jeg generelt ikke rigtig plejer at være imponeret over H&M's designerkollektioner, og dels fordi det kommer i skarp konkurrence med mine pletter fra Rika, som jeg stadig er dybt begejstret for!

Men umiddelbart tror jeg nu, at det er en keeper. Det er i 100% uld, men på den tynde, lette og lækre måde, som slet ikke kradser - hurra for det! Ville faktisk nok have troet, at det var bomuld, hvis jeg ikke vidste bedre.

Pletterne er meget markante - nok også lidt mere, end jeg lige havde troet - og heldigvis er de gennemfarvede, for jeg er ikke spor begejstret for tørklæder, hvor mønstret kun er på den ene side og den anden er en tydelig bagside.

Men er det så 349,- værd... Hmmm. Altså, der er ingen tvivl om, at man betaler noget for navnet, men altså jeg skal nok få det brugt en masse her til vinter, så mon ikke. (og anyway - takket være H&M's herlige rabatkoder, slap jeg alligevel kun ca 250 kr for det, og det er det helt sikkert værd :-) )

Så kan december bare komme an...

...har nu nemlig både kalenderlys og chokoladekalender (af den absolut fabelagtige Summerbird-variant - tak søde forældre!)

Er ellers ikke den store julepynter - for det tager jo både tid at finde sagerne frem - og rydde dem væk igen bagefter. Men jeg vil da ikke afvise, at jeg måske lige skal finde julekassen frem en af dagene...

Men selvom jeg ikke er den store juler, kunne jeg simpelthen ikke stå det her fine kalenderlys designet af Poul Pava. Både lyset og den medfølgende lysestage er fint dekoreret med hans skønne tegninger, så det blev jeg nødt til at hapse. Ikke mindst fordi, det kunne fås til 100 kr i Imerco. Har du ikke sådan en i nærheden, fås det også på nettet - her.

onsdag den 25. november 2009

Haps, haps, haps...

Her burde der være et billede af de sunde, hjemmelavede romkugler, jeg eksperimenterede med i dag efter at have fundet en opskrift hos Charlotte Anderberg her (nederst på siden)

Lavede den dog med modifikationer, for havde langt fra alle ingredienserne. Så resultatet endte med en blanding af banan, mandler, valnødder, figner, dadler og ægte kakao, blendet sammen og rullet i kokosmel - og det var absolut en gentagelse værd!

Tror dog måske, jeg dropper fignerne næste gang - frøene knaste lidt trælst, og kan man opdrive lidt romessens, vil det nok ikke være dumt - men de var nu også lækre, som de var. Og så er det jo ikke dårligt med noget sødt, man kan gnaske med nogenlunde god samvittighed ;-)

Hue-hoved...

Synes ikke, at billedet af min hue fra nettet på nogen måde gør den ret, så her er den "live". Er allerede meget begejstret - den får mig næsten til at se frem til, at det bliver koldere, så den for alvor kan komme i brug... :-D
(og samtidig et glimt af dagens outfit - som ud over det synlige bestod af stramme, sorte jeans og mine nye bikerboots. Huen var dog kun på indendøre til fotograferingen...)

Hu(e)rra!

Sørme om det ikke er lykkedes mig langt om længe at finde en hue, som klæder mig. Noget, som absolut ikke er nemt, men i går lå den lige så fint og ventede på mig i Companys (hvilket var dobbelt perfekt, for havde alligevel en bonuscheck, som trængte til at blive brugt).

Huen er fra Designers Remix Collection og er perfekt chunky og absolut varm. Den skal nok blive et hit til vinter.

tirsdag den 24. november 2009

Den der svineinfluenza...

Altså mens jeg på den ene side er ved at være lidt træt af hele "hypen" omkring den, kommer der på den anden side et par gode grin ud af det indimellem. Som denne tegning der lige er dumpet ind på min mail!

Nogle gange kan det godt betale sig at stå tidligt op...

...for var lige en tur forbi H&M's side her til morgen - og sørme om det fine Jimmy Choo tørklæde ikke var back in stock.

Så 1-2-3 ind og slette min oprindelige bestilling - for så at bestille igen med 25% rabatkoden. Yay! Og det står sørme stadig til levering i uge 49, som det hele tiden har gjort.

mandag den 23. november 2009

25% på valgfri vare hos H&M

Så er det nu, hvis der er noget hos H&M, som frister, men er lidt for dyrt. For med koden 8556 får man 25% rabat på en valgfri vare.

Eftersigende gælder koden helt til 17/1 2010, så der er lidt tid at beslutte sig i!

Hvad sker der for Ebay...?

Siden jeg ikke kan komme på sitet? Og ikke har kunnet det siden i går. Hvor belastende altså - jeg skal jo på jagt efter en taske til min søster. Grumf. Håber, det snart fungerer igen - og at det ikke er forbi, min bankrådgiver har pillet ved min computer og fået mig bannet.... ;-)

søndag den 22. november 2009

HJÆLP! Botkier taske søges!

Er der mon nogen af jer, der har set den gule Botkier taske her på billedet for nylig? Allerallerhelst i den gule, men en anden farve kan eventuelt også bruges - så længe det ikke er i lak og er den lille udgave - den hedder Botkier Vixen Mini Hobo.

Smuksakken var oprindeligt min, men vandrede så videre til min søster, som siden har knuselsket den. Men nu har hun været så pokker uheldig at få den stjålet (hvorfor #%&/##¤% kan man ikke have sine ting i fred), og det er hun dybt ulykkelig over. Og der er ikke noget jeg hellere vil end at være den gode søster, som kan skaffe den til hende igen.

Så alt i tips, forslag og ledetråde vil blive modtaget med kyshånd, kærlige tanker og god karma i spandevis! Jeg gennemtrawler naturligvis nettet på kryds og tværs, men der kan jo være afkroge, jeg overser!

Alle pengene værd...

...ja, det må mine seneste køb vist siges at være!

Havde både støvler og tørklæde på forleden - parret med skinny jeans og min elskede skindjakke fra Munderingskompagniet og var på vej i biffen med en veninde, da vi blev stoppet af en gut på gaden, som (på britisk - åh, smelte...) spurgte, om han lige måtte forstyrre. For han ville bare lige fortælle mig, at "you look God damn gorgeous to night..."

Hvad dælen siger man lige til det - andet end "thank you" og går meget glad videre. Ingen tvivl om, at både støvler og tørklæde skal luftes MEGET mere denne vinter, når det kan give den slags reaktioner... ;-)

torsdag den 19. november 2009

De seneste køb

Også kendt som allerede-absolutte-vinterfavoritter! Kommer helt sikkert til at bo i både tørklæde og støvler!
Støvlerne er som nævnt fra Billi Bi og stod i 999,- Jeg købte dem i Carla F på Strøget, men jeg kan se, at de faktisk også kan opdrives i webshoppen. Jeg vil umiddelbart vurdere dem til at være ganske almindelige i størrelsen, men de er ikke for fødder med en høj vrist, for de strammer lidt der - men det skulle dog give sig.
Jeg glæder mig bare til at style dem med alt fra smadrede jeans til finere kjoler.

Rikatørklædet i al sin skønhed - er vidunderligt stort og takket være viscosen i blandingen (som jeg ellers ikke umiddelbart var så begejstret for) virker det som om, at det bevarer sin fluffyhed og ikke falder sammen så nemt. Farverne er vidunderlige - intet mindre kan gøre det!
Alt i alt en ganske glimrende måde at brænde knap 2K af på, synes jeg :-)

onsdag den 18. november 2009

The search is over...

Jeg havde egentlig opgivet håbet om, at det skulle lykkes mig at finde et par flade, rå støvler i mellemlængde denne vinter, for selvom de nærmest er all over i butikkerne, har kombinationen af tynde ben, str. 41 og vanskelige fødder hidtil stukket en ret markant kæp i hjulet på min jagt.

Men sørme om der ikke var gevinst i dag. Valgte at give jagten en sidste chance og lagde vejen forbi Carla F på Strøget, hvor jeg tidligere har set flere gode bud uden at finde det perfekte. Men sørme om det ikke lykkedes i dag: Perfekt længde - tjek! Ikke alt for brede skafter - tjek! Et udseende, som ikke får mine fødder til at ligne Gudenåkanoer - tjek! Fornuftig pris (999,-) tjek tjek tjek!

Så snup haps fluks røg de med hjem - og glæder mig allerede til at style dem. Lover at flashe ved lejlighed, men har forlagt residensen til mandens lejlighed, så må vente til jeg er hjemme igen.

Ps. Fik også hentet det fine Rika-tørklæde, som er flyttet direkte ind og helt sikkert bliver et stort hit til både vinter og forår!

På vej på posthuset...

...eller rettere ned i min lokale SuperBest, som for længst har overtaget jobbet for PostDanmark med at udlevere pakker og andet gods, som ikke kan gå i postkassen. (og det er iøvrigt slet ikke noget dumt koncept - SuperBest ligger nemlig tættere på end det nærmeste posthus, har længere åbningstider og som regel også kortere kø...)

Var nemlig desværre ikke hjemme i går, da pakkeposten ringede på med min plettede pakke fra Youheshe.com , så nu er jeg meget spændt på at se, hvordan de fine pletter fungerer i virkeligheden.

tirsdag den 17. november 2009

Sell out session: Hjælp mig med at få en Wii...

Efter at have spillet Wii et par gange hos forskellige venner og veninder, er jeg blevet helt hooked på ideen om at skulle have en Wii. Men problemet er, at ikke alene koster sådan en størrelse en del penge - det gør alle dens accessories også, og den slags skal der jo til...

Så jeg har været garderoben igennem efter sager, som alligevel ikke bliver brugt nok, og som kan bidrage til mit projekt.

Derfor kan jeg kun opfordre jer på det ihærdigste til at kigge forbi min profil på Trendsales og lure lidt på mine fine sager.

Botkier Ziggy Hobo i det lækreste bløde skind

Fint lilla penalhus/lille kosmetikpung fra See by Chloe - nyt med mærker på

Skøn sweater fra COS i 100% cashmere med ekstra længde og tommelfingerhuller

Har du sat dit kryds

Lige et ikke-moderelateret indlæg i anledning af dagens valg - og en kraftig opfordring til at finde valgkortet frem, finde vej til stemmeboksen og få sat et kryds.

Jeg skal i hvert fald ned og stemme senere. Jeg er vokset op med, at det er ens borgerpligt, og den overbevisning holder jeg fast i.

søndag den 15. november 2009

Spot-amok...

Fra nærmest ingen pletter i garderoben til plet-amok, for efter at have bestilt Rika-tørklædet forleden har jeg for alvor fået blod (eller måske snarere pletter...) på tanden, så da Jimmy Choo tørklædet stadig var at finde på H&M's website, var jeg nem at friste. For til 349,- for 100% uld er det værd at teste.

Så haps haps - nu er det på vej til mig. Eller - det vil sige "på vej" med H&Ms sædvanlige fart eller mangel på samme, for jeg må vente nogle uger, før de kan snøvle sig sammen til at sende det. Men så kan jeg glæde mig over Rikaudgaven så længe.

Havde ellers ikke regnet med at skulle snuppe noget fra Jimmy Choo kollektionen, for der var ikke rigtigt noget blandt preview-billederne, som havde fristet - jeg synes, det er lidt for bling til mig. Men jeg er da spændt på at høre, hvordan ikke mindst skoene er, når nu luksusbrand skal producere til H&M'ish priser...

fredag den 13. november 2009

Pletter på vej med posten

Hov, til en forandring var der ikke så langt fra tanke til handling, så nu skulle det fine leoplettede Rikatørklæde, som jeg bloggede om tidligere i dag, gerne være på vej til mig med posten fra youheshe.com inden længe.

Considering...

Mens resten af blogverdenen for længst er gået helt amok i labre leopletter fra især Rika og Louis Vuitton, er jeg (som sædvanlig...) stadig på overvejelsesstadiet.

Nok egentlig mest fordi, at drømmen er det blå/lilla Vuitton-tørklæde, men eftersom det er temmeligt besværligt at opdrive (for ikke at tale om, at prisen slet ikke passer ind i mit budget lige nu) overvejer jeg istedet seriøst at nappe denne skønhed fra Rika. Kan nemlig mærke, at jeg er meget begejstret for mønstrede tørklæder her til vinter til at sætte lidt mere liv på de ellers lidt plain outfits, som vejret lægger op til.

tirsdag den 10. november 2009

Jubii, skal på farten igen

Det er ingen hemmelighed, at jeg er vild med at rejse. Faktisk har jeg det absolut bedst, når jeg ved, hvornår jeg skal afsted næste gang - og det ikke er alt for langt ude i horisonten.
Nu har jeg fået ro i sjælen igen, for næste rejse er lige kommet i hus. Jeg smutter nemlig en tur til Stockholm senere på måneden for at hygge lidt med ham der hr. skøn mandsperson. Har aldrig været der før, så glæder mig rigtig meget til at skulle på eventyr - ikke mindst sammen med ham!
Det spontane indfald betyder godt nok et noget mindre shoppingbudget resten af måneden, men til gengæld er der så den lave svenske krone at glæde sig til. I like!

mandag den 9. november 2009

Tak for de krydsede fingre!

Nogen må have været rigtigt søde til at krydse fingre for mig, for jeg havde sørme heldet med mig på min Ebay-auktion i går. Jeg var ellers ved at blive lidt bekymret ud på eftermiddagen, for flere andre havde tilsyneladende også fået øjnene op for min (MIN blev der sagt) fine sag.

Så jeg vogtede hos en høg over tastaturet, da tiden nærmede sig med fingrene klar til at have mit bud. Men heldigvis blev jeg ikke budt yderligere i vejret (for jeg kender desværre alt for godt min egen evne - eller mangel på samme tsk tsk - til at styre mig i en budkrig, selvom jeg på forhånd har svoret at holde mig inde for et bestemt beløb.)

Så hurra, nu må posten bare godt tage sig sammen og flyve afsted fra England, så jeg kan forære fin gave til sød veninde - så håber virkelig, at hun synes om den.

Godt nyt til utålmodige ASOS-fans

For nu indfører ASOS muligheden for at få sine varer leveret expres.

Expres betyder, at varerne kommer frem i løbet af fire (hver)dage - til gengæld får man lov at betale 100 kr for ulejligheden.

Er man ikke i tøjkrise, er det fortsat muligt at vælge almindelig levering - og her er der også en nyhed. For ASOS er gået væk fra sine differentierede portopriser og har nu en fast forsendelsespris på 50 kr.

fredag den 6. november 2009

Lidt forelsket...

Ingen tvivl om, at det stadig først og fremmest er hr. mand, som får sommerfuglene til at baske i maveregionerne. Men jeg må nu erkende, at jeg også har tillagt mig et lillebitte (ok, så temmeligt stort da...) crush på den kære Johan Olsen fra Magtens Korridorer! For hold nu OP, den mand er leveringsdygtig i karisma i så store mængder, at det er langt ud over misundelsesværdigt.

Var til tourstartkoncert på Viften i Rødovre i går aftes, og jeg kan kun på det varmeste anbefale alle at snuppe billet til en koncert i nærheden af jer. For sikke en fest. Gamle elskede klassikere som Lorteparforhold, Vesterbro og Picnic på Kastellet i skøn forening med spritnye som Milan Allé som pt roterer ihærdigt på adskillige radiostationer og melankolske Sidste Omgang.

Der var fuld knald på fra start til slut - og jeg er stadig helt høj. Overvejer at snuppe koncerten på Vega også her senere i november - bare fordi...

Der må gerne krydses fingre...

Har nemlig lige afgivet bud på Ebay på en lille sag, jeg virkelig gerne vil vinde. Desværre slutter auktionen først søndag aften, så jeg er nødt til at væbne mig med tålmodighed. Suk - virkelig ikke min stærke side.

Faktisk er det ikke engang et køb til mig selv, men en gave til en sød veninde, som fortjener lidt ekstra - sådan bare fordi. Så nu håber jeg bare, at jeg vinder - at den passer - og at hun overhovedet kan lide den...

Men nu skal jeg lige vinde den først, så hvis I ikke har bedre at give jer til i weekenden, må der meget gerne krydses fingre.



torsdag den 5. november 2009

AAAHHHH!!!

Jeg har vist tidligere fortalt, at jeg ikke er det store vintermenneske. Men der er bare nogle ting, som gør den kolde tid lidt nemmere at komme igennem. Ikke mindst spabehandlinger.

Havde den udsøgte fornøjelse at tilbringe eftermiddagen igår i spaen på Skodsborg, og lad mig fluks give stedet mine varmeste anbefalinger. Har efterhånden haft fornøjelsen af at prøve spabehandlinger flere steder i verden, og oplevelsen i går kommer meget højt op på listen.

Var taget afsted med en veninde til en "parbehandling", og det var superhyggeligt at være i samme lokale. Ikke at vi sludrede så meget undervejs, vi var jo travlt optagede af at nyde.

Behandlingen hed: "Til os to" og beskrives sådan på Skodsborgs hjemmeside:
1 time 30 min. pr. person:En fugtgivende og genopbyggende behandling af krop og sjæl. Sanserne vækkes, mens huden bliver glat og blød ved en saltpeelingaf hele kroppen efterfulgt af kurbad med mineralsalt. Herefter får I en fugtgivende alge- og aloe-indpakning, mens omsorgsfuldehænder giver hovedbundsmassage og lægger ansigtsmaske.Behandlingen afsluttes med en opfriskende fodcreme

Oplevelsen blev ikke mindst god af vores meget kompetente behandler, som hele tiden sørgede for at fortælle, hvad han lavede uden at være overforklarende på en forstyrrende måde.

Så bye bye vintertrist tør hud og hello lækker babynumsefornemmelse over hele kroppen. Ahhh. Så kan jeg lidt igen...

onsdag den 4. november 2009

Smykkefavoritter fra H&M

Nu har jeg haft lidt travlt med at brokke mig over H&M for nyligt. (her og her). Så må hellere være fair og aflevere lidt ros også, for der kommer jo også noget godt ud af den der svenske highstreetgigant.

Blandt andet må jeg erkende, at der faktisk indimellem er nogle ganske fine smykker at finde på hylderne. Som passer perfekt til tidens trends og tendenser og endda er af fornuftig kvalitet ifht prisen.

Har i løbet af de seneste måneder snuppet to halskæder, som siden er blevet ret store favoritter.

Dels den efterhånden i blogland temmeligt famøse statementkæde. Oprindeligt havde jeg det lidt ambivalent med den (nok delvist pga flashoverload), men heldigvis røg den ikke retur, for jeg har siden været superglad for den. Den er helt perfekt til at live lidt op på de sweatre, som ellers nemt bliver lidt for kedelige og tillukkede her i kulden.En anden favorit er denne - som stadig er til at få på webshoppen (hvis man ellers gider vente - ellers kan man måske også være heldig i butikkerne)

Igen helt perfekt til at sætte lidt liv på de ellers plain efterårsoutfits - især er jeg glad for at bruge den til kjoler, hvor den spiller fint sammen med de i forvejen lange linjer.

tirsdag den 3. november 2009

Premiere: Det har jeg på...

Da jeg begyndte at blogge, havde jeg egentlig ingen intentioner om selv at skulle optræde på bloggen i billedform. Men efterhånden som jeg har bevæget mig længere ind i denne verden, må jeg jo konstatere, at det faktisk er ret inspirerende at se, hvad I andre bevæger jer rundt i til hverdag.

Desværre er billedet ikke fantastisk - er udfordret af elendigt lys (damn you vintermørke) og et smalt spejl derhjemme, så har lånt spejlet på arbejde. Men jeg ved ikke lige, hvad der sker for mit mobilkamera. Suk.
Anyways: Dagens er langærmet stribet kjole fra Only, cashmere/silke cardigan fra Zara og kæmpe tørklæde i uldblanding fra Marc Jacobs.

mandag den 2. november 2009

A fashion faux pas!

Indrømmet. Jeg har vist mig i fuld offentlighed i mine UGG-støvler i dag - og det bliver nok heller ikke sidste gang denne vinter, det kommer til at ske.
Jeg har det lidt ambivalent med dem, for jeg kan jo udmærket godt se, at de på ingen måde er pæne. Som i slet ikke. Men til gengæld er de varme. Og hyggelige. Og helt perfekte til en grå, trist regnvejrsmandag som i dag. Så overlever jeg nok, at jeg ikke er fashionabel...

søndag den 1. november 2009

Et par Topshop skuffelser

Æv, jeg må vist hellere snart lære, at det der med onlineshopping kun duer, når jeg er temmeligt overbevist over størrelse og pasform, for det er lidt dyrt i returporto.

For det viser sig desværre, at min seneste Topshopordre bliver nødt til at ryge direkte retur. Havde ellers glædet mig utroligt meget til ruskindsbukserne, men de var simpelthen så korte, at jeg har svært ved at se, hvem de kan se pæne ud til. Til gengæld var skindet ret lækkert, men det nytter jo ikke noget :-(

Nitteballerinaerne var temmeligt store i størrelsen, og her var jeg desuden ikke særligt imponeret over kvaliteten af læderet - det var ikke almindeligt glat læder, men sådan en underlig mellemting, så farvel til dem også...

Til gengæld har jeg gjort et ganske fabelagtigt kup denne weekend - som dog ikke er specielt moderelateret. Jeg har nemlig hapset den skønneste lænestol, som jeg nu skal etablere en hyggelig læsekrog med. Billeder følger, når lyset er til det - og mit soveværelse ikke roder i et kaos af omrokerede møbler og papkasser...