Cirka lige så længe, som jeg har blogget, har jeg været på jagt efter et par læderleggings - men det har ikke været nemt. For frøkenen her er jo vanskelig. De må ikke være for stive. Ikke for løse. Ikke få mine lår til at virke unødvendigt store. Ikke være for dyre. Nemt, ikke...?
Men så var det, at nyhedsbrevet fra So Last Season dumpede ind i min mailboks i går - og halløj. Fine sager fra Provider i blødt lammeskind. Haps haps i kurven, klik på afhent i butikken og så måtte mig og mine tømmermænd ellers på ekspedition i dag. Som om de knap 10 km løb, jeg allerede havde tortureret mig selv med fra morgenstunden ikke var nok.
Ved at afhente slap jeg både for porto og ekstra ventetid, og kunne oven i hatten få prøvet, så jeg fik de helt rigtige med hjem. Og jeg er sikker på, at vi nok skal være et godt match. Jeg skal nok vende tilbage med billeder af mine egne - men lige nu forhindrer tyngekraften mig i at rejse mig. Men kort fortalt er de superbløde, tyndt lidt krøllet læder, gode detaljer, lynlåse ved benene og alt muligt andet godt. Eneste ulempe er en syning på låret, der giver en lidt dum bule, men de skulle eftersigende give sig en del. Så jeg må igang med at gå dem til og så ellers krydse fingre for, at jagten nu er forbi...
Fristet? Så find dem her.
3 kommentarer:
Ligesom dig har jeg i evigheder været på jagt efter et par læderleggings og jeg har også købt disse her!
Har købt dem i sort og får dem tilsendt, så jeg gambler og har bestilt str. 34.
Hvordan synes du de virker i størrelserne?
Glæder mig til at se dine i action.
De er godt nok flotte, Håber jeg får mulighed for at tage forbi So Last Season så jeg kan prøve dem. Jeg glæder mig til at du flasher dem på bloggen.
@Hanne. Dem skal du nok blive glad for. Mht størrelsen, så fik jeg at vide, at de giver sig noget, og derfor skal sidde HELT tæt.
@Guapizimo. En tur til Nørrebro kan klart anbefales.
Og jeg skal nok forsøge at få vist mine frem - men desværre viste de sig at have et lille stykke syning, som er gået op :-( :-( :-( Havde ellers planlagt at tage dem i brug i dag. Men heldigvis var der stadig et par blå i 38 i shoppen, så dem har jeg skyndt mig at bestille, så jeg forhåbentlig kan få de andre byttet.
Send en kommentar