Som sagt er jeg en sucker for snedig markedsføring - især af den kreative slags. Og den slags behøver altså ikke nødvendigvis involvere en tur til Månen. Det kan faktisk også bare være god, gammeldags personligt nærvær. Som denne lille hilsen, der mødte mig, da jeg dumpede ind på mit værelse i et svensk etablissement tidligere på aftenen. Avanceret, dyrt eller tidskrævende? Nej vel. Effektivt - absolut. Og når man så tænker på, at jeg bare har checket ind på et ganske basic vandrehjem... Hatten af for det overskud, som fik mig til at føle mig godt tilpas, straks jeg trådte ind på værelset.
Nu jeg tænker over det, er det faktisk ikke første gang, at jeg har fået et smil på læben over anderledes svensk service. Måske de bare kan noget særligt? (men kan det så ikke tage at skinne lidt mere igennem hos de svenske ekspedienter i københavnske butikker....?)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar