torsdag den 30. december 2010

Udsalgsamok

Det der udsalg er altså lidt noget farligt stads. For jeg har altså lidt svært ved at modstå gode tilbud - der er bare noget pokkers lokkende ved de der skilte med minus 50 procent (for mindre tæller altså ikke helt rigtigt som udsalg, synes jeg... Det er bare lidt fesent...)

Anyway, i løbet af udsalget er min garderobe blevet fornyet med...:
Smuk strik fra Designers Remix, som jeg har haft et rigtigt godt øje til længe - men har været for nærig til at smide 1499,- efter. Det har jeg heldigvis ikke været alene om, så haps snup.
Lækker og cosy strikkjole fra Inwear, som er behagelig og fin på samme tid. Fik den forærende af min søde mor før jul i sort (dog købt til fuld pris), så da jeg fandt versionen i creme til halv pris, kunne jeg ikke stå for at slå til. Den creme egner sig godt til hverdag (når den lige holder op med at fnulre helt vildt, som den gør lige nu), mens den sorte både kan bruges til hverdag og mere festlige lejligheder. Den var blandt andet perfekt til den store familiejulefrokost anden juledag.

Jeg er helt vildt med detaljen på ryggen.

Og så har jeg noget med små fine dimser i blødt skind - og så til halv pris. Har faktisk også hapset en fin kjole fra Designers Remix (fornemmer man et tema), men kunne ikke lige finde et brugbart billede online - og det er for mørkt til at få detaljerne i sort-i-sort med, så det må vente.

Nå ja, og så har jeg da faktisk også gjort en ret vild investering, men det må lige få et indlæg for sig selv...

onsdag den 15. december 2010

Varme arme i vinterkulden

For noget tid siden sprang jeg til på Eurowomans tilbud om at tegne abonnement og få tre par fine armvarmere fra Rabens Saloner med i købet. Nu er de endelig nået frem - og er forlængst taget i brug. Jeg bruger dem især til at forlænge ærmerne på flere trøjer med trekvartærmer, som ellers har været svære at få brugt her i vinteren.

Jeg overvejer dog, om det mon er helt samme kvalitet som dem, der har været i butikkerne. Jeg synes nemlig, at de meget hurtigt er kommet til at se nussede ud og desuden er meget sarte overfor trådudtrækninger osv, selvom jeg ellers er ret forsigtig med mine ting. Så jeg frygter lidt, at de ikke holder meget mere end denne sæson.

torsdag den 9. december 2010

Egentlig er jeg ikke tilhænger af brok!

Men indimellem kan det altså godt betale sig. For eksempel blev jeg så fortørnet over at møde et pivtomt rum bag lågen til 2. december i min Anthon Berg kalender, at jeg valgte at skrive og brokke mig. Resultatet: En pæn og undskyldende mail - og nu har posten lige ringet på og afleveret denne fine æske:
Og et brev med en pæn forklaring på, hvordan fejlen kan være opstået. God service, må man sige!

onsdag den 8. december 2010

MBMJ armbånd


Jeg fik et supersmukt dobbelt skindarmbånd fra Marc by Marc Jacobs i fødselsdagsgave i foråret af mine forældre, som jeg har været utroligt glad for. Så da jeg faldt over det her på Trendsales, som endda var både ubrugt, med kvittering og til en fornuftig pris, skyndte jeg mig at slå til.

Her er de to armbånd sammen - det andet har større nitter og er i en smuk dyblilla, som var lidt svær at fange på billedet. Se den bedre her.

tirsdag den 7. december 2010

Utroligt hvad man kan få for en tyver


...eller, 21.90 for at være helt eksakt. Stykket, that is. Som prisen nok afslører, har jeg været en tur i Søstrene Grene, og nu står de to fine lanterner i min vindueskarm og skaber lidt lys i vintermørket. Og jeg sidder i sofaen og er lidt vred på verden. Eller, i det mindste bare sneen. Som er skøjtet ned fra et tag og har smadret kølerhjelmen på min lille bil :-( Hurra for kaskoforsikring, men hellow betaling af fæl selvrisiko, som ikke rigtig var i budgettet lige nu. Kan vi SÅ få noget forår, blev der sagt!

I det mindste har jeg lidt at trøste mig på...

mandag den 6. december 2010

Min yndlingsjulekalender...

...er elektronisk. Konkurrencen er ellers hård, da søde sjæle har forsynet mig med både en Summerbird og en Anton Berg chokoladekalender (hellow slankekur i januar...), men da jeg fik at vide, at mit absolutte yndlings-iPhonespil, Angry Birds, var kommet i en juleversion, var jeg solgt :-)
På ægte julekalendermaner får man kun lov at åbne én bane om dagen - så jeg venter utålmodigt på, at klokken bliver 9 hver morgen (for det kører på amerikansk tid).


Har du en iPhone og kender ikke allerede Angry Birds - så kan det varmt anbefales!

fredag den 3. december 2010

Nu med glattejern

Der er ikke noget som rabatter, der kan få mig til at shoppe. I know - jeg er nem. Men altså, nu har jeg hørt så meget godt om GHD-glattejernene, og da jeg så fik en rabatkode fra Lookfantastic, var der ikke længere så meget at rafle om.

Så snup, haps - nu må posten gerne skynde sig at komme fra England til Danmark.

Er du fristet - så får du £14 rabat med koden GHDS85.

Jul i Tivoli




En tur i Tivoli er ved at være en fast juletradition. Og jeg skal helt sikkert derind flere gange, så mit årskort lige kan blive grundigt udnyttet her på falderebet. Der er simpelthen så pænt derinde med masser af lys og gran. Til gengæld blev jeg ærligt talt godt og grundigt skuffet over den såkaldte kælkebakke, som Tivoli ellers har reklameret for - og som min veninde og jeg var enige om, at vi skulle ind og prøve. Men altså - den er jo lillebitte, så det gad vi ikke ofre penge på. Man når jo knap at få fart på, inden man skal stoppe igen. Det er altså en ommer!

mandag den 22. november 2010

Normalt er jeg meget lidt begejstret for Fisketorvet...

...men altså, deres julepynt (i hvert fald det her) kan jeg faktisk rigtigt godt lide. Så er det også lidt lettere at acceptere, at butikkerne allerede pynter til jul, selvom der er over en måned til - for det er lidt fint med alle lysene midt i alt det mørke og grå!

fredag den 19. november 2010

Kære julemand...

Jeg synes, at jeg har været en sød, sød pige i år - og hvis jeg nu lover kun at skrive én ting på min ønskeseddel, lægger du så ikke denne meget fine og bløde jakke under juletræet? Jeg vil måske endda gå så vidt, at jeg kan undvære julegaver til næste år også...

Normalt er jeg ellers stor tilhænger af at give sig selv gode julegaver, men desværre står der Isabel Marant i nakken på skønheden - og sådan cirka 12K på prismærket, så.... det bliver vist ikke lige i år! Med mindre altså julemanden læser min blog - man kunne jo være heldig ;-)

Fredelig fredag

Det er rigtigt møgvejr udenfor, og jeg har haft en uge med masser af aftaler og meget få ledige stunde til mig selv. Så er der noget bedre end bare at tænde en masse stearinlys og grave sig dybt ned i sofaen med ugens magasinhøst, en dampende kop te og et varmt, blødt tæppe. Ahh. Vi ses i morgen verden!

mandag den 15. november 2010

Fashion Flea 2011 - ses vi?

Så er næste dato for Fashion Flea offentliggjort - og jeg har allerede booket min stand. Var med til første omgang sammen med min søster og havde en rigtig dejlig dag, så naturligvis skal vi med igen. Og når vi nu er to om det, skal der ikke så meget til, før standlejen er tjent ind. Ses vi?

søndag den 14. november 2010

Kan man nogensinde få for meget grå cashmere?

...ikke i min verden! Med den seneste tilføjelse i form af den grå (og sort) børnecashmerecardigan fra H&M kom samlingen af grå cashmerecardigans i garderoben op på 7. Her er ærmerne på de fleste af dem, som de hænger side om side i skabet. Og det er jo tydeligt at se, at de er meget forskellige - ikke? ;-)

Nooooooo!

Forleden skete det, der bare ikke måtte ske. Jeg satte mig ind i bilen og straks lød et væmmeligt "riitschh".

Stoffet på knæet på mine all-time favorite yndlingsjeans har kapituleret, og jeg var nærmest grædefærdig. Bukserne har været total yndlings gennem de sidste seks år og er bare blevet mere og mere perfekte for hver vask. Og efterhånden har de været lappet og repareret så meget, at udgiften for længst har overskredet de 500 kroner, jeg oprindeligt gav for dem i Only-biksen i Århus.

Ih altså... De var bare perfekte - god vask, perfekt pasform - hele pakken. Så nu er der virkelig en mangel i min garderobe, for godt nok har jeg flere par jeans, men altså - ingen, der er så perfekte som disse. Og det nytter ikke engang at forsøge at reparere. Stoffet er tyndslidt - og det andet knæ er også snart på vej. Suk.

Er der noget værre, end når man må vinke farvel til en garderobefavorit...


torsdag den 11. november 2010

En blød pakke...

...det er, hvad der ligger og venter på mig på posthuset. Det er faktisk lidt sjovt, for som barn var bløde pakker bare noget af det mest kedelige - nu er det de bedste. Ikke mindst, når nu det er en rigtig blød pakke - altså, sådan cashmereblød :-)

Takket være en sød jyde har jeg nemlig været så heldig at få fingrene i yderligere to af H&M's billige børnecashmerecardigans i sort og grå, som nu er nået til hovedstaden. Der er altså bare noget ved cashmere, jeg aldrig bliver træt af!

onsdag den 10. november 2010

I did it...


....hvilket nok ikke kommer som den store overraskelse i betragtning af, hvor meget jeg har kredset om de fine støvler. Det har jeg så fortsat med de sidste par dage - syntes lige pludselig, at der var brændt lidt for mange penge af på en gang - men altså, jeg kan jo mærke, at jeg kommer til at savne dem hele vinteren, hvis jeg ikke beholder dem, så...

De er i øvrigt ret store i størrelsen. Jeg er normalt en ret straight str. 41, men her skulle jeg helt ned i en 39 før de passede. Københavnerne kan prøve dem hos Carla F på Købmagergade, men ellers findes de også online hos samme og hos Debell.

mandag den 8. november 2010

En dyr, dyr dag...

....til gengæld er et par vinteressentials kommet på plads. Vigtigst af alt er det langt om længe lykkedes mig at finde en vinterjakke - noget, som jeg efterhånden har brugt et par år på. For duer simpelthen ikke til den klassiske uldjakke-løsning og må erkende, at min ellers højt-elskede skindjakke ganske enkelt ikke hører hjemme i vintergarderoben.

Så jeg var straks solgt, da jeg så denne jakke i et lokalt butiksvindue - og i dag nåede jeg forbi og fik den prøvet. Og fluks måtte dankortet fare igennem terminalen. Enkel, men med fede detaljer. Foret. Varm. Fiiiiiin! Mærket er islandske Birna.
Jeg har valgt den i sort - men den kommer lidt mere til sin ret på billedet af den blå herunder.

Egentlig skulle jeg slet ikke bruge flere penge, da jeg kom forbi - for jeg havde faktisk allerede brugt en hel del penge. Det var ikke meningen, men min søde veninde lokkede. Kan dog mærke, at jeg lige skal gå lidt rundt om det andet køb for at blive helt sikker...

tirsdag den 2. november 2010

Overvejer seriøst...

...om jeg mon ikke bare skal lukke øjnene og drøne Dankortet igennem på disse laberheder. Prøvede dem i går, og de er overraskende bløde og lækre. Eneste minus er, at skaftet lige er det bredeste, men det falder jo lidt til, når man går med støvlerne. Er sikker på, at de vil være det perfekte prik over det famøse i hele vinteren, hvor jeg har en tendens til at falde i en lidt for plain og sort/blå/grå stil. Men altså... 2000,- er jo også en slags penge...

Til gengæld måtte jeg ved samme lejlighed desværre erkende, at jeg bliver nødt til at komme mig over min forelskelse i de der vanvittigt høje - og vanvittigt fine - støvler fra Donna Karan. Dem fik jeg nemlig også prøvet, og desværre sad de ikke ordentligt på min fod. Piv.

Basic with a biker twist

Det er ikke de vilde udskejelser, det bliver til for tiden - men sådan har jeg det nu bedst. Et meget basic look med enkelte detaljer. Især på jeansene, der har syninger ved knæene og bagpå, hvor der også er lynlåse (som dog er gemt i støvlerne i dag).

Rullekravetrøjen er i øvrigt et af de bedste køb, jeg nogensinde har gjort - og mit første bekendtskab med cashmere. Den blev købt i New York for snart 6 (!) år siden, den har virkelig været voldbrugt - og den er stadig sådan cirka så god som ny. Mere af den slags kvalitet, tak! (Den er i øvrigt fra Ann Taylor).

Støvlerne har jeg lige trukket frem fra garderobens gemmer, hvor de nok egentlig har levet en lidt for overset tilværelse. Måske fordi, der vist er noget med, at de er liiige det korteste i snuden, så det kan være, at de lige skal en tur forbi skodoktoren, for så kunne de vist godt blive ret yndlings her til vinter...
(beklager, at billedet står på hovedet - det vender rigtigt i mit billedprogram, men blogger driller...)

Rullekraven gør det lidt svært med smykker, så jeg tog min lille landsby på fingeren.

Og sørme om det ikke også lykkedes mig at snuppe et billede med jakke og tørklæde på vej ud af døren...

Beklager i øvrigt, at billederne er af iPhone-i-spejl-karakter - det er lige min bedste mulighed...

mandag den 1. november 2010

Nu, hvor det er blevet november...

...må jeg jo faktisk shoppe igen. Men sådan cirka nogenlunde samvittighed. (og så ikke et ord om, hvor elendig jeg rent faktisk var til at overholde mit shoppestop i oktober. Først var der jo de der Donna Karan støvler, som godt nok endte med at ryge retur, og så smed H&M billig cashmere på hylderne i børneafdelingen, hvilket var mere end min i forvejen svage rygrad kunne holde til.

Jeg har allerede en laaaang liste af ting, jeg meget gerne vil sende direkte ind i garderoben. Blandt andet er jeg fælt fristet til at ofre en mindre formue hos Club Collection. For som sagt - jeg kan ikke stå for cashmere - og jeg kan SLET ikke stå for billig cashmere.

Jeg har allerede en trøje derfra, som jeg købte til Designer Forum tidligere på året, og kvaliteten er rigtig god - blød, lækker og uden for megen fnuller, mens formen stadig er fin efter flere gange vask.

Men der er jo også lige den der halskæde på Ebay, de korte (og temmeligt dyre) støvler, drømmen om et par læderleggings, GHD-glattejernet, frisørbesøget og og og.... Frygter allerede, at det bliver en dyr måned.

Mandag med farver

I et forsøg på at jage det triste, kolde, våde, grå efterårsvejr lidt på afstand, måtte der farver til i morges. Men eftersom jeg ikke er verdensmester i den store farvelade på tøjet, blev det en kombination af lilla cashmere (som er meget mere varm i farven i virkeligheden, men kunne simpelthen ikke få kameraet til at fange det) og mit elskede, knaldgule tørklæde fra COS. Så kan efteråret altså bare komme an!

søndag den 31. oktober 2010

Weekend i striber og pletter

Puha, sikke en weekend. Er endelig lige landet hjemme i min lejlighed efter at have været "hjemløs" i weekenden. Havde nemlig lånt min lejlighed til min venindes familie, og så snuppede jeg min brors, for han var alligevel ikke hjemme.

Weekenden har blandt andet stået på barnedåb i går - jeg var enormt stolt fadder til min venindes knægt, og det var en superfin dag!

I dag har så primært stået på afslapning og hygge (og så lige knap 10 km løb for samvittighedens skyld - der var et lidt for lækkert kagebord til den der dåb...) Nåede også en tur i biffen til halv pris i dag - så Sandheden om Mænd. Ret skægt og glimrende underholdning. Vil dog ikke påstå, at jeg blev voldsomt meget klogere på de der hankønsvæsener, men sjov var den!

Fordi jeg ikke har været hjemme, kunne jeg desværre ikke fikse billede af outfittet i går, men her er fra i fredags i striber og pletter og cashmere. Faktisk et outfit, der er enormt meget mig!

torsdag den 28. oktober 2010

Man har et standpunkt...

...til der kommer billig cashmere på tværs. For cashmere til 179,- var lidt mere, end mit shoppestop kunne holde til. Men det er altså lidt syret at shoppe i H&M's børneafdeling, hvor trøjen er fra. Og trods mine cirka 180 cm, var der ingen problemer i at hoppe i en str. 170/14 år. Hmmm....
Men fin er den - ikke mindst med kontrastfarven i lommerne. Eneste minus er knap så kønne plasticknapper, så dem overvejer jeg at skifte.
Og den skulle naturligvis på i dag. Man kan godt mærke, at det ikke er überkvali-cashmere, men det er stadig blødt og lækkert.

onsdag den 27. oktober 2010

Futter...

Almindeligvis er jeg absolut ikke tilhænger af hjemmesko - hvilket er en rigtig dårlig kombination med, at jeg samtidig er udstyret med åndssvagt kolde fødder. Men se lige, hvad jeg har fået forærende i dag. Skønne og hyggelige hjemmefutter i sæl med en kæmpe pels"krave" og det blødeste lammeuldsfor. Hvor heldig har man lige lov at være!!!

torsdag den 21. oktober 2010

Marc by Marc Jacobs & Månestråle lagersalg

Hvis jeg nu ikke stadig mente, at visakortet ville have bedst af at blive i pungen, så er der ingen tvivl om, hvad jeg skulle i næste weekend. For både Månestråle (især deres cashmere) og Marc by Marc Jacobs er store favoritter i garderoben.

onsdag den 20. oktober 2010

Nyeste item på ønskelisten

...er et glattejern - og efter hvad jeg kan læse mig til, er det værd at give pengene ud for GHD. Så det overvejer jeg kraftigt. Egentlig er mit hår nogenlunde glat, men det har lige nøjagtigt de der irriterende bølger og fald, som det indimellem kunne være rart at blive fri for.

Pt. er mit bedste bud at shoppe på LookFantastic, hvor det kan fås til lige omkring 830 kr. inkl forsendelse med den nuværende kurs - men findes det billigere andre steder, hører jeg naturligvis meget gerne om det. Eller hvis det faktisk er en opreklameret fis i en hornlygte, og jeg lige så godt kan hapse et væsentligt billigere ;-)

Er jeg den eneste...

...som synes, at det der med vinterovertøj er møgsvært...?

Jeg er og bliver bare ikke rigtig fan af den der klassiske løsning med en uldfrakke af en art - og tro mig, jeg har prøvet - har faktisk hele to forskellige versioner hængende i skabet, som da kommer ud ind imellem - en lang, sort og meget klassisk sag fra Ted Baker, der er perfekt til de der enkelte meget elegante/nydelige anledninger og en kortere grå version fra Only - men altså, det er bare ikke min foretrukne løsning. Har istedet en tendens til at blive ved at trække i min skindjakke - og det gik fint nok de sidste par vintre, for den foretrukne var en lidt længere sag fra Provider. Men den er simpelthen ved at være så slidt og ridset (nogle gode råd til, hvordan man kan redde den, måske?) og min anden darling fra Munderingskompagniet er simpelthen for kort og smal i modellen til at kunne håndtere de sweatre, der uundgåeligt skal til for at overleve med den som vinterjakke.

Så hjælp - er der mon nogen oplagte løsninger, jeg har overset. Gode bud, ideer, tips og tricks modtages med kyshånd.

tirsdag den 19. oktober 2010

Æv...

Jeg modtog mine fine støvler i går. Jeg ved, at DKNY kan være lidt store i størrelsen, så jeg havde bestilt både 40,5 og 41 - men desværre ryger begge par retur. Æv altså! For pasformen er ikke optimal til min fod - blandt andet svupper jeg i hælen. Så jagten fortsætter!

Til gengæld kan jeg - teknisk set - stadig overholde mit oktober-shoppestop :-)

fredag den 15. oktober 2010

Flere støvledrømme

Jeg ved ikke helt, hvad der er med mig og sko/støvler for tiden... Men hvis det nu ikke var sådan, at jeg allerede ragede sådan cirka 180 cm op i atmosfæren, ville jeg være fælt fristet til at montere de her darlings på mine fødder.

De er også fra DKNY, men desværre er det nok lige i overkanten at føje ti cm til min i forvejen betydelige højde (eller påføre min konto det hul på 1599,- som investeringen desuden ville føre til).

Men fælt fristende, det er det altså!

Billedet er ikke fantastisk - så se dem bedre her.

Ok indrømmet, jeg er en svag, svag sjæl...




...for nu har jeg klikket køb. Men altså - de ER virkelig fine. Har længe savnet et par korte støvler, hvor skafterne ikke er for brede og der ikke er for meget cowboystøvle over dem. Og som samtidig ikke er for kedelige.

Desuden er de fra DKNY, som har været trofast leverandør til to andre par vinterstøvler, som jeg har været vildt glad for, så satser på, at det her par matcher i både komfort og pasform. Og så er det superfedt, at de findes i (nogle) halve størrelser, så jeg har bestilt dem både i 40,5 og 41, da mine andre støvler har været lidt store i størrelsen.

Og er det jo i øvrigt først et køb, når jeg rent faktisk har modtaget dem og beslutter mig for at beholde dem, ikke... ;-)

Jeg fandt dem hos Carla F. Fristet - så klik her.

torsdag den 14. oktober 2010

Ej, men altså....

....hvorfor er det lige, når jeg nu har svoret, at jeg vil overholde mit shoppestop i denne måned, at det så er NU, at det lykkes mig at finde de sandsynligvis perfekte vinterstøvler... Og naturligvis er de fra et mærke, der ikke sælges særligt mange steder - har faktisk kun fundet dem i én enkelt webshop = alvorlig risiko for, at de er væk til november.

For pokker, det er fristende bare at klikke køb...

onsdag den 13. oktober 2010

Uh, det kan dælme blive dyrt...

...at Amazon nu leverer gratis til Danmark - når man altså lige bruger over £25, men det er heller ikke så svært. I hvert fald ikke, når man er en bognørd som mig. Så sidder virkelig og gør mit bedste for at holde mig selv i snor lige nu, så jeg ikke går amok i bøger. Ville også være lidt dumt, eftersom jeg muligvis og måske skal et kort smut til London igen i næste uge (hurra for den slags jobrelaterede muligheder...)

lørdag den 9. oktober 2010

Fantastisk dag til Fashion Flea


Så er jeg hjemme igen efter en rigtig fin dag til Fashion Flea. Både mig og min makker var lidt ramt af festligheder i går (jeg var til en ok Robyn koncert i Falkoner), så vi måtte lige hive os selv lidt op med håret. Heldigvis er hun verdensmester i proviant, så energidepoterne var godt forsynede!

Og det fik vi faktisk brug for, for der var ret godt gang i den gennem hele dagen. Nogle perioder var mere travle end andre, men overordnet var der faktisk rigtigt fint med mennesker. Så vi fik solgt rigtigt godt ud af vores bunker (og ikke et ord om, at det også var særdeles tiltrængt), og jeg synes virkelig, at det er skægt. Både at forvandle fejlkøb til cool cash, men mindst lige så meget se andre blive glade for de ting, man selv er færdig med (eller aldrig er kommet igang med). Fik bl.a. den største krammer af en sød sød pige, som købte min aflagte Marc Jacobs taske. Så er det virkelig skønt at være afsted!

Det var ellers ikke fancy mærkevarer, der dominerede vores stand, men alligevel lykkedes det da min makker og jeg at indkassere cirka 6k i løbet af i dag :-D Jeg havde på forhånd svoret ikke at skulle investere i noget, så skyklapperne blev godt og grundigt skruet fast, når jeg var nødt til at forlade standen for at vandre på toilettet eller på besøg hos en veninde, der også var med. Alligevel kom der lidt med hjem - men må hellere fluks understrege, at jeg altså ikke har brudt mit shoppestop! For jeg nøjedes med at gå på jagt i min standmakkers sager og heldigvis fandt hun også noget hos mig, så jeg fik byttet mig til en fin Marc by Marc Jacobs clutch (som er samme farve som den taske, jeg købte for nyligt), et par fede glitterarmbånd (også MBMJ) og endelig et lækkert tørklæde. Total bonusdag.


Meget fine sager :-)