søndag den 30. august 2009

Velgørende weekend

Har haft en skøn weekend, som ud over en fantastisk spontan bytur (og efterfølgende grusomme tømmermænd) har budt på en smule velgørenhed. Faldt nemlig over dette fine armbånd fra Hjerteforeningen, da jeg var på jagt efter cola og vindruer at pleje tømmermændene med. Og når man nu både kan være fashionabel og støtte en god sag samtidig, kan man jo næsten ikke tillade sig at lade være. Og fint er det altså. Jeg fandt det ved kassen i min lokale Føtex, men det kan også købes i Hjerteforeningens egen webshop, hvor det desuden findes med guldhjerter + som halskæde. Det meste af prisen går til hjerteforskning, så jeg kan kun anbefale at investere! Til 25 kr. er det jo kun en enkelt caffe latte eller mindre end to busbilletter, man skal undvære.

I dag fortsatte jeg med at være velgørende, for sammen med en veninde vandrede jeg Københavns gader og stræder tynde til Eccos Walkathon. Har været med én gang før, og det er virkelig en skøn måde at få set lidt andre sider af sin by, få motion - og samtidig støtte en god sag. For Ecco donerer 7,5 - eller 1€ - for hver km man går. Vi nappede 10 km ruten - og da vi var inde i en fin tid, hoppede vi også lige med på 6 km ruten - så nu er benene lidt trætte. Men på en rigtig god måde.

De fleste arrangementer er desværre forbi for i år, men frister det at gå i en god sags tjeneste, så er der Walkathon i Kolding den 10. oktober.

lørdag den 29. august 2009

Måske et lidt spøjst tip...

Jeg synes indimellem, at det kan være lidt drilsk med fodtøj - måske fordi jeg har temmeligt besværlige fødder - og meget meget lav tålmodighed overfor at skulle gå sko til.

Så derfor var jeg nødt til at teste et tip, jeg har fået af min mor, da jeg havde et par ellers skønne heels i garderoben, som ikke blev brugt nok, fordi de strammede lidt i overlæderet. For ifølge min mor kan man få (læder!)sko til at tilpasse sig fødderne ved at sætte dem i ovnen ved 50 grader og "bage" dem i 15-20 minutter, for så derefter at gå med skoene, til de er kolde.

Det måtte prøves i går - og sørme om det ikke virkede. Endte med at have skoene på i byen hele aftenen uden at få ømme fødder eller trælse vabler. Så nu er næste testpar et par lidt for stramme ballerinaer, for indtil videre er jeg temmelig tilfreds med resultatet!

Men indrømmet, jeg er da glad for, at jeg bor alene - for jeg ved ikke helt, hvordan jeg ville forklare overfor andre, hvorfor der stod et par sko på bageristen i min ovn...

torsdag den 27. august 2009

Signe er tilbage!

Jubii, en af mine yndlingsbloggere, søde Signe fra A Pash for Fashion, er tilbage efter en periodes blogfri.

Kombinationen af skønne editorials, smukke outfits og hendes spændende personlige stil gør, at hendes blog er en af dem, jeg gerne klikker forbi dagligt. Og jeg har savnet mine besøg i hendes fravær.

Så velkommen tilbage Signe - og tillykke med din nye blog. For i pausen er Signe flyttet til http://www.pash4fashion.com/.

Skindleggings på tilbud hos ASOS

Siden jeg flirtede kortvarigt med de meget omtalte læderleggings fra Friis % Co's My Favorites linje tidligere på sommeren, har jeg haft svært ved at slå ideen ud af hovedet.

For jeg synes tendensen holder - og kan i højere og højere grad se mig selv i sådan et par her til vinter. Men jeg er samtidig i tvivl om, hvor meget jeg egentlig vil få dem brugt - og derfor gider jeg ikke smide et par tusind efter dem.

Derfor blev jeg gevaldig happy, da jeg faldt over disse fra Vila på ASOS - de står godt nok som skinny trousers, men de ser helt tight ud på modellaen, så mon ikke det går.

Og til £42 - eller under 500 kr inkl levering er det svært at lade være - og ellers kan de jo altid sendes retur.
Fristet? Så find dem her.

Ps. Jeg er først rigtigt faldet i ifht mit shoppingstop, når jeg har modtaget dem og besluttet at beholde dem... ;-)

onsdag den 26. august 2009

Har jeg mon mistet min mojo?

Det er ikke første gang, at jeg dekreterer shoppingstop for mig selv - og normalt betyder det, at smuksagerne nærmest begynder at springe ud af butikkerne og nærmest løbe efter mig ned ad gaden, mens de forsøger at snige mit Visakort ud af tasken.

Men sådan er det ikke denne gang. Overhovedet ikke! Faktisk bliver jeg næsten helt bekymret. Har endda været ude og lure i butikker med skøn yndlingsshoppingveninde de sidste par dage og har da godt nok set et par sager, som er meget fine, men absolut ingen musthaves. Måske det er fordi, den samme sætning bliver ved at ringe i baghovedet: "Mon det ikke kan findes finere/bedre/billigere i New York"

Så jeg skal bare huske at pakke min mojo til den tid...

tirsdag den 25. august 2009

Sukker efter smukke jakker

...for hold op, der er nogle fabelagtigheder hos Topshop for tiden. Skal virkelig sidde på hænderne for ikke at spontanklikke mig til især disse to:

Smuk silkejakke med perle- og pailletbroderier i skønneste forening. Kunne være SÅ lækker til en helt enkel jeans og hvid tanktop combo.

Og det samme gælder egentlig også for denne bomberjacket med masser af matte sølvpailleter i assymetrisk påsætning.

Beklager de små billeder - det er de eneste, jeg kan finde ud af at snuppe fra hjemmesiden.

Back to life...

Beklager stilheden, men humøret har ikke rigtigt været til at blogge her de seneste dage. Inspirationen har manglet. Men det nytter jo ikke at sætte verden i stå, bare fordi man er trist og ked, så nu må jeg på banen igen.

Og det passer meget godt med, at søde Nana fra Nanas Rum har tagget mig i en lille blogleg.

What is your current obsession?
Ikke at shoppe - det lyder måske lidt spøjst, men jo færre penge, jeg bruger for tiden, jo mere er der at shoppe for i NYC om en lille måned.

What is your horoscope and do you relate?
Jeg er fisk, og jeg kan da se nogle fællestræk, men ikke noget, jeg går synderligt meget op i.

What are you wearing today?
Sorte skindballerinaer med lakdetaljer fra Tommy Hilfiger, grå pencilagtig nederdel fra Diesel, sort t-shirt fra COS, grå læderjakke fra Kate Moss for Topshop, pudderfarvet Rabens Saloner tørklæde og min pt favorittaske fra Givenchy.

What is the last thing you bought?
Ovennævnte taske fra Givenchy.

What’s for dinner?
Godt spørgsmål - det må afgøres i supermarkedet på vej hjem.

What’s your favorite decade, fashion wise?
1920'erne - der kunne kvinderne altså noget med at klæde sig. Charlstonkjoler og cigaretrør - ja tak!

What are your must haves for winter?
Gode støvler, min pelsvest på 4. sæson, UGG-støvler til de koldeste dage, læder og tynd strik i lag.

What would you love to be able to afford?
En stor lejlighed med tagterrasse, havudsigt, walk-in closet og de perfekte møbler at fylde i den.

What is your favorite piece of clothing from your own wardrobe?
Det skifter, men skiller mig aldrig af med min Mulberrytaske med fletdetaljer i gunmetal, min pelsvest, en halskæde, som er et arvestykke fra min mormor, mit højtelskede ur, og den Ole Lynggaard ring jeg fik til min fødselsdag sidste år.

What is your dream job?
Det har jeg mere eller mindre

What’s your favorite magazine?
Britisk Vogue

What do you consider a fashion faux pas?
At følge moden slavisk istedet for at være opmærksom på, hvad der klæder én.
Mærker fra top til tå uden personligt touch eller sammenhæng

Describe your personal style?
Ikke helt så defineret, som jeg gerne ville have den, men det går langsomt fremad.

Which Beatle is your favorite?
Ingen umiddelbart. De var sejest sammen.

What are you proud of?
Min familie, mine veninder og mit firma.

mandag den 17. august 2009

Når ordene mangler...

Nogle dage rækker ordene bare ikke. I dag er en af de dage. For et menneske, der betød alverden for mig, tabte kampen til kræften i morges.

Lige nu virker mode, shopping og sæsonens tendenser så inderligt ligegyldige. Og jeg kan ikke finde ord. Så jeg vil lade W.H. Auden tale:

Funeral Blues
Stop all the clocks,
cut off the telephone,
Prevent the dog from barking with a juicy bone,
Silence the pianos and with muffled drum
Bring out the coffin, let the mourners come.

Let aeroplanes circle moaning overhead
Scribbling on the sky the message He is Dead.
Put crepe bows round the white necks of the public doves,
Let the traffic policemen wear black cotton gloves.

He was my North, my South, my East and West,
My working week and my Sunday rest,
My noon, my midnight, my talk, my song;
I thought that love would last forever: I was wrong.

The stars are not wanted now; put out every one,
Pack up the moon and dismantle the sun,
Pour away the ocean and sweep up the woods;
For nothing now can ever come to any good.

søndag den 16. august 2009

Flere fristelser...

...ih, nu må jeg vist hellere snart lukke computeren ned - eller bare gemme Visakortet langt væk, så jeg ikke alene kommer til at hapse alle Topshop-sagerne i nedenstående indlæg, men også kommer til at snuppe denne skønne, skønne tunika fra Rützou.

Og nu jeg er igang, må denne tunika da også meget gerne komme med i indkøbskurven:


Og eftersom jeg faktisk mangler kjoler til F/W sæsonen, ville det da ikke være helt dumt, hvis disse to på forunderlig vis skulle finde vej ind i mit skab.


Selvom hele balladen nok ville være lidt overkill, må jeg virkelig sige, at jeg er DYBT imponeret over denne seneste Rützou kollektion. Susanne Rützou har altid lavet fine ting, men denne gang har hun virkelig overgået sig selv, synes jeg - eller måske bare ramt nærmere ned i min smag. De smukke, grafiske, eventyrlige print, de enkle og alligevel detaljerede snit og de enkle farvenuancer. I want!

Fine Topshop fristelser

Sidder og søndagssumper efter nogle særdeles hektiske dage med forberedelse til og afholdelse af stor festivitas i anledning af min søde mors fødselsdag.

Og så er det jo pokkers nemt at blive lokket lidt rundt på nogle af de utallige fristende webshops i cyberspace. Hvis det ikke var fordi, jeg gerne vil holde fast i mit shoppestop, ville det absolut ikke være tosset, hvis de her fine sager var på vej i min retning.


Ovenstående to par kunne faktisk være en helt ok grund til at dispensere shoppingstoppet midlertidigt, for mangler faktisk (og ja, en helt reel mangel - ikke en har-ikke-lige-nogen-i-denne-farve/model/udførelse mangel...)
Et knap så konkret behov har jeg for de her skinny ruskindsbukser - de er bare skønne og ville være en dejlig tilføjelse til vintergarderoben - både til sart silke og grov strik.

onsdag den 12. august 2009

Lidt at spare på alt hos BeautyFlash

Ikke alene er Dermalogica, Decleor og andet guf til huden normalt lidt billigere hos britiske BeautyFlash. Nu er der sørme lidt ekstra at spare. Jeg har nemlig lige modtaget en rabatkode, som indtil nu på fredag - den 14. august - giver £5 i rabat på alt.

Jeg har ikke selv tænkt mig at bestille, men måske andre har. Jeg må dog ærligt indrømme, at jeg ikke ved, om det er en af den slags koder, som kun virker én gang, men nu kan I da prøve.

Tast: 344A81A26A59

mandag den 10. august 2009

En skøn synd...

Som nævnt kom jeg for nylig til at overtræde mit shoppestop til fordel for (endnu en) skøn taske til samlingen. Og jeg har absolut ikke fortrudt, at jeg lod Visakortet komme på arbejde og lukkede et nyt mærke ind i taskesamlingen, som ellers hidtil har grupperet sig indenfor Botkier, Marc Jacobs og Mulberry.

Faktisk er jeg særdeles godt tilfreds med, at Givenchy nu er trådt ind i samlingen, og jeg kan absolut kun anbefale at holde øje med mærket. Lækkert læder, god kvalitet og gennemførte detaljer. I like.



Er den ikke bare skøn? Og så endda til halv pris!

Spar 10% hos H&M

Så er H&M igen ude med en af deres dejlige rabatkoder. Jeg har jo fortsat erklæret shoppestop, så må hellere selv holde mig fra at surfe ind og lure på efterårskollektionerne, som skulle ligge på siden nu. Man risikerer jo bare at blive fristet.

Men hvis du ikke er underlagt helt så stramme restriktioner for dit visakort, så brug koden 8499 og få 10 procent rabat på hele din ordre - også på Home-sortimentet.

Koden gælder til 30. august, så happy shopping! Jeg vil forsøge ikke at være misundelig...

søndag den 9. august 2009

Min indre krejler...

Jeg burde nok egentlig have været jyde. I hvert fald er jeg i besiddelse af et gevaldigt krejlergen. Og det er faktisk ikke det værste, man kan have, når man samtidig er forsynet med en lidt for god evne til at indkøbe nye sager til garderoben igen og igen - og der er jo grænser for, hvor meget tøj man egentlig kan få gået med.

Derfor har jeg flere gange med stor fornøjelse frekventeret Trendsales Live som sælger - og har da også fået glimrende resultater ud af det, indtil jeg syntes, at standene blev for dyre og erhvervssælgerne for mange.

Så jeg blev lykkelig, da en i min gade tog initiativ til at holde loppemarked. Og det løb så af stablen i går. Jeg havde ikke de vilde forventninger på forhånd, men havde da fået sorteret en masse fra - også af den slags ting, som jeg ikke normalt ville gide sætte på Trendsales (=for meget arbejde ifht beløbets størrelse). Og så havde jeg shanghaiet skøn veninde med laber garderobe, som også godt kunne bruge lidt ekstra luft i både skab og økonomi.

Det var virkelig en fest. Solgte egentlig ikke store og dyre ting, men alt fra en 5'er og opefter. Og det var bare SÅ hyggeligt at møde de folk, som bliver glade for ens ting. Fik bl.a. det største kram af en teenagerpige, da jeg gik med til at sælge hende en fin Mulberrypung til en pris, hun kunne overkomme. Helt fantastisk.

Og nu kan jeg sætte lidt over 3000 kr ind på opsparingen til min NYC-tur - og ikke mindst glæde mig over, at der er meget mere plads i skabet, end der var indtil i går.

Ser allerede frem til, at vi gentager successen næste år!

torsdag den 6. august 2009

Så gik den ikke længere...

Nu var jeg ellers lige så stolt af mig selv. Men august nåede ikke at blive mange dage gammel, før Visakortet insisterede på at flyve ud af pungen og fare gennem terminalen.

Jeg ved ikke, hvad der er, men lufthavne har ganske enkelt dårlig indflydelse på mig. Som om, at pengene ikke rigtigt tæller, fordi det er toldfri zone. Og når der så endda også er udsalg...

Så jeg kom hjem med en ny taske til samlingen - og jeg har gået ud over mine sædvanlige mærker og har hapset den skønneste sorte Givenchy-sag.

Billeder følger senere, når kamera og kabel er gravet frem fra kufferten.

tirsdag den 4. august 2009

En lille bitte bitte smule shopping...


...må jeg nok hellere indrømme, at det er blevet til i dag. For jeg kunne ganske enkelt ikke stå for den her lille engle-dims, og det er helt perfekt, for jeg manglede alligevel et lille vedhæng til min bilnøgle, så den er nemmere at finde i tasken. Og så kan jeg egentlig godt lide tanken om, at jeg hele tiden har en guardian angel ved hånden, når jeg bevæger mig rundt i trafikken.

mandag den 3. august 2009

Hurra for 100.

Hold da op. Så rundede bloggen sit 100. indlæg. 100 forskellige udgydelser om shopping, strøtanker, shoppestop, gratis glæder og meget andet, siden jeg først satte fingrene til tasterne ved et spontant indfald i slutningen af maj.

Jeg har alle intentioner om at fortsætte med de næste 100 og flere til, og jeg er dybt beæret og begejstret over alle jer, som sidder ude bag skærmene og læser med. Ikke mindst de 23 af jer, som allerede i løbet af mine første 100 indlæg har haft lyst til at klikke jer ind som faste læsere. Det er skønt, at I er derude, og jeg værdsætter jeres tid - og jeres kommentarer, når de kommer!

I er fantastiske alle sammen (sagt med ægte hollywood-drama i stemmen, naturligvis!)

søndag den 2. august 2009

Ud af boksen...

For det meste stiller mit job ikke de store udfordringer til min garderobe. Jeg foretrækker naturligvis at være præsentabel og fra tid til anden kræver det ene møde eller andet, at jeg lige trækker en blazerjakke eller anden mere formel garderobegenstand ud af skabets gemmer. Men der går for det meste længe i mellem. Hverdagene er mine egne til at flå ud af skabet, hvad vejr og humør indbyder til.

Men i disse dage er jeg på et projekt, som kræver noget mere formel påklædning over en længere periode, og det er virkelig en udfordring, når skabet ikke engang indeholder et jakkesæt eller så meget som en gemen hvid skjorte. Egentlig lidt overraskende, da det gik op for mig.

Til gengæld har det vist sig at være en ret god udfordring, for det har tvunget mig til at komme rundt i et par skuffer, jeg ikke færdes i så tit, og grave tøjstykker frem, som ellers sjældent ser dagens lys. Men jeg må da indrømme, at jeg glæder mig til at hoppe i mine jeans igen...

lørdag den 1. august 2009

Det er ikke for tidligt...

...at lave indkøbsseddel halvanden måned på forskud - vel...?

For det er jeg i gang med. Men nu er det heller ikke en hvilken som helst indkøbsseddel, men nok snarere en ønske/inspirationsliste til, når turen i slutningen af september går til NYC.

Jeg kender nemlig mig selv godt nok til, at jeg nemt bliver grebet af en fæl shoppedjævel, så snart jeg sætter fod på amerikansk grund med det resultat, at jeg shopper fuldstændig hovedkulds og ustruktureret.

Og det kunne da være rart, hvis ens garderobe nu havde en eller anden art sammenhæng, når man kommer hjem med en bugnende kuffert i stedet for bare at blive endnu mere flyvsk og flagrende...

Så må vi så se, hvor langt hen ad vejen, jeg så faktisk finder ud af at følge min liste, når tid er...

Man må glæde sig over de små ting her i livet...

...og når man nu har lagt visakortet på køl, er det rart i stedet at kunne foretage små, sjove investeringer, så shoppingmusklen ikke helt mister sin kraft.

Og de her mærkværdige bolcher kunne jeg simpelthen ikke stå for. Smagen af mint-chokolade is (lidt a la After Eight) og så bare på bolcheform. Som i øvrigt var den mest afsindige kombination af skriggrøn og mørkebrun i farverne. Absolut ikke spor fashionabelt. Men ganske spiseligt :-)