onsdag den 30. juni 2010

Lidt stolt over udsalgskup!

...for til en forandring er det lykkes mig ikke at falde i den klassiske "det-er-billigt-så-jeg-må-eje-det-uanset-hvad" fælde og i stedet få hapset et par fine sager, som helt sikkert vil blive brugt rigtigt meget.
Først et par lækre, bløde skindballerinaer fra Bruuns Bazaar til 600 kr (sat 40% ned). Jeg har længe været på jagt efter et par nye sommersko til de dage, hvor sandaler er for køligt, og jeg er helt vild med kombinationen af snuderne i glat skind og resten i perforeret, elastikkanten som får dem til at sidde perfekt (noget, som ellers er svært på mine dumme fødder) og så ikke mindst den perfekte lyse sommerfarve. De skal nok blive slidt op!
Og så har jeg længe haft behov for en sort blazer, for det er et punkt, hvor min garderobe er overraskende mangelfuld. Men ikke længere. Faktisk tror jeg, at jeg ville have været villig til at betale fuld pris (1899,-) for denne fine sag fra Designers Remix. Billedet er ikke fantastisk - må se at få den flashet i brug snarest - men i virkeligheden er den i tykt, lidt glat stof og sidder helt perfekt.
Desuden har den fine detaljer i form af lukningen med blot en knap - og tjek lige, hvordan knapperne er syet på. Så fint!

Smagen af sommer!

Det bliver altså bare ikke bedre end solvarme jordbær direkte fra bedet. Men eftersom tilværelsen i en Vesterbro-lejlighed passer temmeligt dårligt sammen med tilstedeværelsen af jordbærbed, er jeg smuttet en tur på landet for at besøge min mor, som alligevel er alene hjemme i denne uge. Total hygge.

Og så er der også kommet et par udsalgskup ud af turen til provinsen - de kommer senere :-)

mandag den 28. juni 2010

På vej til postkassen...

Min indre krejler har en stor forkærlighed for Trendsales. Jeg er langt fra altid enig - jeg synes indimellem, at sitet kan være noget op ad bakke, men det sker alligevel, at jeg overgiver mig og lægger nogle annoncer op. For det er jo en fantastisk måde at få ryddet lidt op i garderoben og samtidig give økonomien en smule kunstigt åndedræt.

Og denne gang lader det til, at jeg har været heldig. Har i hvert fald indtil videre haft fornøjelsen af en række søde, effektive købere, som har svaret hurtigt, budt rimeligt og ikke pludselig bare er holdt op med at kommunikere uden grund. Har så sent som i dag været i postkassen med hele fire pakker med fine sager, som jeg håber, er på vej til gode hjem, hvor de vil blive brugt lidt mere, end det er lykkes for mig...

Og hvis den gode stime fortsætter, så kunne det jo være, at man blev nødt til at gå ud og kigge lidt på udsalget... Med god samvittighed :-)

søndag den 27. juni 2010

I'm back...

...efter en vidunderlig uge i solen. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har lavet så lidt, så længe ad gangen. Der har virkelig ikke været andet på programmet end hygge, god mad og masser af tid på stranden med en stak gode bøger.

Jeg kan knap noget fået taget nogle billeder, men dem jeg har, skal jeg nok dele med jer senere.

torsdag den 17. juni 2010

Bikinilicious!

Med kun et par dage til afgang mod sydens sol og varme (halsbetændelse skrid så, blev der sagt!!!) kom jeg i tanke om et tilbagevendende ferieproblem - jeg har kun bikinier, der bliver bundet bag nakken, og det er ikke altid optimalt.

Så jeg trodsede min dårligdom et par timer for at smutte en tur på bikinishopping. Orkede ikke lige forholde mig til det vilde, så hurra for H&M, hvor man ikke sætter hverken halve eller hele månedslønninger på spil for at få lidt nyt. Er især begejstret for den lyserøde - men den sort/hvide kostede kun en 50'er per del, og det var ikke til at stå for!

onsdag den 16. juni 2010

I aften...

...skulle oprindeligt absolut ikke være tilbragt med varm te og toiletpapir som selskab. Tværtimod skulle jeg have været på Fiskebaren med god kammerat og ud og drikke syndige mængder vin efterfølgende. Men det fik en tarvelig halsbetændelse stukket en gedigen kæp i hjulet for.

Så nu kæmper jeg mest af alt for at blive frisk til afgang lørdag - så typisk mig at blive syg, når der er noget vigtigt i horisonten!

Edit: Koppens indre bærer tydeligt vidensbyrd om, præcis hvor mange kopper the jeg har hældt ned i dag for at kunne holde min hals ud...

tirsdag den 15. juni 2010

Outfits fra de sidste par dage

Jeg har været på farten fra søndag til mandag - og i den anledning kom jeg i nærheden af et lidt mere samarbejdsvilligt spejl, end hvad mit eget hjem kan prale af. Gad egentlig godt have sådan en hel spejlvæg et sted - det passer desværre bare ikke rigtigt ind nogen steder...

Og så er det samtidig en fin anledning til at flashe nogle flere af mine køb fra shop-amok i sidste uge.

Søndagsafslappet i smadrede jeans fra Selected, t-shirt fra American Vintage, ny yndlingscardigan fra Daisy og tørklæde fra Rabens Saloner.

Ud over at cardiganen er bløøøøøød, så kunne jeg heller ikke stå for lapperne på albuerne og den fine detalje med, at den er kortere bagpå en foran - hellow illusion af talje. I like! Og så er knapperne i øvrigt gule!

Mandag i lidt mere formel mundering pga job - cardien er genganger (kan nærmest ikke pille den af, så rar er den), bukserne er nye fra Zara og toppen fra H&M. Desuden sorte ballerinaer ude, som jeg ikke lige havde fået på.

Foodporn!!!

Jeg er simpelthen lige nødt til at dele det her billede med jer. Så alle, der enten er på bliv-bikiniklar-kur eller ved at gå eftermiddagssukkerkolde bør nok klikke videre til næste blog. Det her er nemlig ægte foodporn.

Måske Københavns mest ekstravagante kop varm kakao. Med flødeskum, hindbær, marshmellows og chokoladesauce. Det var min veninde, som havde fornøjelsen, da vi mødtes til frokost i søndags, og hvis vejret fortsætter på den her måde, skal jeg helt sikkert også treate mig selv med en i nærmeste fremtid!

Lækkerierne serveres på Von Fressen, som er en af mine absolut yndlingscaféer - god stemning, masser af bløde sofaer og et bredt udvalg af magasiner (til de dage, hvor man bare vil stene alene) - helt perfekt!

Seneste køb...

...er en uge sydpå! Nu orker jeg simpelthen ikke mere regn og kulde. Som om det ikke er nok, er jeg ovenikøbet blevet forkølet og har mistet stemmen med det lidet charmerende resultat, at jeg pt lyder som en syg søløve. Meget optimalt, når jeg har dage, hvor jeg skal være i kontakt med en masse fremmede mennesker... Øhh, not!

Men det danske sommervejr, forkølelsen og alt det andet kan heldigvis have det så godt fra på lørdag. For så der min vejrudsigt nemlig sådan ud:

Skøn veninde og jeg har investeret i en uges solvitaminer på Kreta - så nu skal jeg bare ned og ligge på langs, slappe af og generelt bare komme lidt væk fra det hele. Det trænger jeg sgu til!

søndag den 13. juni 2010

Smugkig på fredagens shopping

Fik som sagt slæbt en vældig masse fine sager med hjem i fredags. Dem skal jeg nok vende tilbage til snarest, men I skal da lige se en enkelt lille ting. Den fine ring, jeg fandt i Pede & Stoffer.
Jeg elsker humoren i den. Ovenfra ligner den bare kantede nitter - men set fra siden viser det sig at være tre små huse :-D

fredag den 11. juni 2010

Det er dyrt at pjække...

....ihvertfald når man er selvstændig og dermed fuldstændig afhængig af sin egen indtægt for at få penge på kontoen....

Og ikke mindst, når man vælger at bruge pjækkedagen på at gå fuldstændigt shopamok med yndlings partner-in-crime og komme hjem overlæsset med poser. Ups....

Til gengæld er min sommergarderobe lidt mere opdateret! Skal nok vise frem snarest, men lige nu er jeg travlt optaget med at oprette annoncer på Trendsales, så jeg kan reparere bare lidt på skaderne... :-)

torsdag den 10. juni 2010

Alt godt kommer til den, der venter...

Nogen gange kan det godt betale sig ikke at være lynhurtig til at klikke køb... Det er desværre ikke så tit, at verden hænger sådan sammen. Men denne gang var heldet på min side. Allerede i april småcrushede jeg på denne labre See by Chloe sag, men syntes alligevel, at 1100 kr. var lige i overkanten til budgettet.
Men fin er den, og da jeg så fik invitation til Trierscopenhagens forudsalg - og den nu var sat ned til 660 kr., var jeg nødt til at klikke køb. Jeg tænker, at den er perfekt til sommerdage i parken, smutture på besøg hos forældrene og ikke mindst som håndbagage til den der afbudsrejse, som min veninde og jeg pt er voldsomt fristede til at hoppe på.

onsdag den 9. juni 2010

Ripped, striped and colourful

Replay jeans, H&M bluse og Diane von Fürstenberg tørklæde. Tidligere også tilsat sorte Converse, men de røg af, da jeg kom hjem. (skal jo nødig svine de fine, rene gulve, som min yndlingsluksus - mine rengøringsfolk - lige har gjort så pænt rene).

Har nydt en vidunderlig - og tiltrængt - fridag i dag. Lukkede stort projekt i går, som har kørt over nærmest en evighed, så det føles nærmest uvirkeligt, at det er overstået. Nu venter vi så bare på at se effekten...

tirsdag den 8. juni 2010

Rodehoved, moi...?

Til gengæld er det nemt at hoppe lynhurtigt i et par sko, når jeg skal (lidt for sent...) ud af døren om morgenen... :-)

mandag den 7. juni 2010

Anmeldelse af FAA-sager

Til en forandring tog H&M sig sammen og var hurtig ved havelågen, så allerede torsdag landede mine sager fra FAA-kollektionen, men jeg nåede først rigtigt at prøve dem i weekenden.

Resultatet blev, at både kjole og tunika ryger retur. Let modvilligt, for jeg synes egentlig, at begge er superfine - og så var de jo heller ikke dyrere. Men jeg ved jo også udmærket, at er jeg i tvivl, er jeg det egentlig ikke - og jeg arbejder på kun at have ting i min garderobe, som er lige i øjet...

Tunikaen...
...som jo i øvrigt er temmelig anderledes i virkeligheden end på billedet, var egentlig meget fin. Men altså, polyester og jeg bliver aldrig gode venner. Og så ville jeg altså ønske, at bindebåndet under brystet var så fint og tyndt som på billedet og ikke tykt, snoet og med possementkvaster som det er i virkeligheden. Det kunne jeg ikke enes med.

Maxikjolen...
...var superlækker i stoffet. Tyndt og tungt på samme tid. Men der var bare noget med kombinationen af ærmer, længde og mønster, som fik mig til at fremstå enormt massiv, syntes jeg. Så farvel farvel til den også... Men så er der til gengæld andre, som kan glæde sig over at hapse sagerne hos H&M, når det kommer retur :-)

søndag den 6. juni 2010

Snapshots fra en skøn søndag...





Var så heldig at blive inviteret med til familiedag i Tivoli med min venindes arbejde, så hele dagen er gået med at hygge os i de skønne omgivelser - endda med gratis turpas og værdikuponer til mad oven i hatten. Helt perfekt!

Loving Tina Dickow

Jeg havde den udsøgte fornøjelse at opleve Tina Dickow i fantastisk selskab af Radiounderholdningsorkesteret i DR's Koncertsal i går aftes, og det var en helt sublim oplevelse. Jeg er i forvejen fan, så der skulle nok ikke så meget til at gøre mig tilfreds, men alligevel. Hun er jo den sejeste mellemting mellem den yndigste lille fe og den sejeste kvinde med fantastiske tekster. Og orkesteret udgjorde den perfekte lydkulisse til hendes stemme.

torsdag den 3. juni 2010

Snapshots fra min SATC2 aften

Igår blev det så min tur til at se den nye Sex and the City film - og det endda til gallapremieren i Imperial.
Biografture er eller normalt ikke noget, jeg duller mig op til, men anledningen var jo lidt speciel. Og det var virkelig en speciel aften - det ærgrer mig, at jeg helt glemte at tage billeder. For der var en glitrende hvid løber, fotografer i hobetal fra alle de kulørte medier, som flokkedes om at fotografere de mange kendisser, som skulle til premiere. Inden filmen blev der serveret Cosmopolitans (but of course) og champagne i miniatureflasker, men min veninde og jeg savnede nu vores popcorn, som ikke var til at skaffe.

Ud over de pink tånegle, bestod outfittet bl.a. af mine fine nittestiletter, som jeg egentlig er alt for dårlig til at få på og min højtelskede sølvpailletjakke, som nok er det mest over-the-top i min garderobe - og jeg elsker den for det. Sko og jakke kombinerede jeg med mine smadrede jeans fra Replay og en sort tanktop.
Og på hver sæde stod der sørme en fin goodiebag...

Her var blandt andet nyeste nummer af Elle, et smykke fra Dyrberg/Kern (jeg fik en halskæde med store, gennemsigtige glasperler), plaster fra Compeed, Egekilde danskvand, en miniatureflaske Skyv vodka, Coca Cola Light i Manolo Blahnik dåse, duftprøve på SJP's nyeste parfume, en Maybeline mascara og et uddrag af bogen "Carries Dagbog", som skal forestille at være forhistorien til hendes liv. Er dog ikke vildt imponeret ud fra det, jeg har læst...

Lækkert med lidt gratis stads - og vil som de fleste andre her i blogverdenen lade være med at sige noget om, hvad jeg synes om filmen, så I kan nå og se den selv!