torsdag den 31. marts 2011

Sorte perler...

Igen er det lykkedes mig at være sådan cirka 17 postgange bag de fleste fashionistaer. Så mens de meste af blogland nu for længst er igang med at sukke efter Mimosa (som fx de søde Pudderdåser) og skrive sig op på sikkert allerede alenlange ventelister, så er jeg så nået til Black Pearl. I know - den er sikkert allerede so last season. Men altså - ih, hvor er den bare fiiiiiin!

Egentlig har jeg godt nok lige fået fyldt depoterne op med Essie, men efter at have set Black Pearl på neglene af en yderst stylish frøken, jeg mødte på min skiferie, (som bl.a. præsterede at stille op til middag i stiletter, mens vi andre kom i comfy støvler efter en lang dag med fødderne klemt inde i ubarmhjertig plastic), har jeg ikke helt kunne slippe tanken om at smykke mine negle med den smukke farve.

Og så vækker tanken om sorte perler altså skønne minder om Tahiti, hvor de fleste sorte perler stammer fra. Jeg havde den udsøgte fornøjelse at tilbringe en uges tid der for nogle år siden - og har siden drømt om at komme tilbage. Der var SÅ pænt. Har efterhånden set en pæn del af verden, men Tahiti - og især Bora Bora, hvor vi var, er virkelig noget specielt. Se bare her:
Virkelig det perfekte tropeparadis!


Jeg kunne altså godt lige sidde lidt under palmen her! Iøvrigt er billedet taget fra vores hyttes veranda. Uden zoom. Jeg bliver bare lige nødt til at sige det... :-)

Hvis jeg nu var rig, var jeg for længst skredet fra den danske vinter og havde tilbragt en måneds tid med at dase, snorkle, sole og sejle. Hmmm, måske jeg skal begynde at spille lotto...

2 kommentarer:

Kira sagde ...

Hvor ser det dejligt ud! Jeg vil også gerne på ferie nu - især sådan en gråvejrsdag som i dag. Og så har jeg også fået neglene i Black Pearl, og selvom det ikke ligefrem er nogen ferie, så gør den dagen en smule bedre med sine fine nuancer. :)

Miss Maybe sagde ...

Nej, lidt smukt på neglene kan gøre en stor forskel på en gråvejrsdag. Har desværre ikke haft tid til at lege med den endnu - men håber, at jeg snart får det :-)