torsdag den 24. marts 2011

Det havde jeg sgu ikke lige set komme...

...at jeg sådan helt frivilligt ville lægge en bestilling hos Yves Rocher. Men nu har jeg gjort det - og jeg er dælme spændt på at modtage. Og det er jo så bare det gode eksempel på, at markedsføring via blogs faktisk virker. Lidt for godt. Eller også er jeg bare for nem. For var jeg ikke faldet over den her smarte neglelak-rettepen hos Charlotte D, ville jeg nok never-ever-aldrig have klikket ind hos Yves Rocher. Heller ikke selvom de har annonceret intenst hos de søde Looklab folk. Men personlige anbefalinger - det virker. (i hvert fald hos bloggere, jeg føler, jeg "kender" og derfor stoler på).

Nå, nok ævl - jeg har smidt følgende i kurven:
Den meget omtalte rettepen - en til mig + en til en veninde
Hurtigtørrende overlak - forhåbentlig perfekt til tumlinger som mig, der ellers får smadret lakken indenfor de første fem minutter. 

Og så fik jeg sørme muligheden for at vælge mellem forskellige gratis gaver på trods af, at min samlede ordre kun lige sneg sig op over grænsen på 150 kr (uh, I like), der udløste fri fragt. Altså, jeg kan da godt gennemskue, at de bare gør det for at have mulighed for at udbrede kendskabet til deres andre produkter, men det her er trods alt ikke bare en lille snoldet prøve, men en full size 200 ml bodylotion. Respekt for det. Hvis den altså er god...

2 kommentarer:

rijaH sagde ...

Håber da du kommer til at bruge den :) Vil gerne høre hvad du synes om den. Jeg har 3 af sådan nogen penne der, men bruger dem aldrig :S Altså ikke lige den fra Yves Rocher, men andre mærker :)

Miss Maybe sagde ...

Altså, jeg havde en lignende en gang, og den var jeg rigtig glad for. Men nu er jeg vist heller ikke lige så ferm på fingrene til at lægge lak på, som du er - jeg har vist meget at lære endnu. Men jeg skal gerne anmelde.