onsdag den 10. juni 2009

Det må vist være mig, den er gal med...


...for mens utallige veninder og bloggere jubler over Chanels neglelakker, kan jeg simpelthen ikke enes med dem.

Fair nok, jeg er ikke verdensmester i neglelakslægning, men helt håbløs burde jeg heller ikke være. Men det duer simpelthen ikke - og det er ret ærgerligt, for jeg har efterhånden samlet nogle stykker sammen i min naive tro på, at næste gang ville blive meget bedre. Og farverne er jo så fine, så fine!

Den eneste, jeg faktisk har nogenlunde succes med at lægge på, er heldigvis også favoritten: Miami Peach.

Så nu håber jeg, at mine Opi Penne snart dukker op med posten, så jeg kan se, om det er bedre med neglelak på tuschform.

7 kommentarer:

Beam sagde ...

Du er ikke den eneste, der ikke er fan af de hypede Chanel-lakker. Jeg har selv haft nogle stykker - har vist stadig Silver og en rosa/nude lak. Kom heldigvis af med den der multifarvede populære lak (husker ikke navnet). Synes ikke de er særligt gode - farverne er fine, men de holder ikke længe på mine negle - heller ikke selvom der bruges under- og overlak. ;o)Nej, du, de holder ikke hos mig.

Miss Maybe sagde ...

Ih, rart at høre, at jeg ikke er alene. Men det er jo så forskelligt, hvad der duer for folk. Og mon det ikke er Kaleidoscope du tænker på?

Kan i øvrigt ikke lade være at være lidt misundelig på dem, som kan få Chanel-lakkerne til at fungere, for farveudvalget er jo skønt og indpakningen lækker.

Lisbeth - TNB sagde ...

Sjovt nok er Miami Peach også den eneste, jeg kan finde ud af at lægge på - den er så til gengæld også helt fantastisk fin!

Beam sagde ...

^^ det var faktisk Holographic, mener jeg. Jeg er glad for at jeg ikke har neglelaksfetich som mange af de andre modebloggere. :o)

Miss Maybe sagde ...

Lisbeth - hvor sjovt. Der må åbenbart være noget helt særligt over Miami Peach. Måske det også er derfor, den er blevet så populær :-)

Beam - Ah ok, og bortset fra det, så findes der jo heldigvis også andre gode mærker. Er selv blevet stor fan af Opi's lakker.

Killeballe sagde ...

Lige et tip! Jeg kunne overhovedet heller ikke lægge mine neglelakker fra Chanel pænt - og havde egentlig degraderet dem til tåneglelak. Indtil jeg fandt Ridgefiller (underlak) fra Précision. Det gjorde en KÆMPE forskel, så nu kan jeg bruge min Chanel yndlingsfarve igen, Orange Fizz.

Killeballe sagde ...

Nå ja, OG med Précision Ridgefiller under holder Chanel neglelakken ligeså længe som andre gode neglelakker, fra eks. Tromborg og Nilens Jord.