Egentlig er det lidt fjollet at ærgre sig over ting, der er umulige at ændre - men ind i mellem kommer jeg til det alligevel...
Ikke mindst, hvad mine fødder angår. For naturen har gavmildt udstyret mig med rigeligt på fodfronten - helt præcist en str. 41. Fair nok, jeg er høj, så en str. 36 ville nok se lidt fjollet ud, men kunne de da ikke bare være en str. 40 - så muligheden for at gå en størrelse op, når et labert par sko ikke passer, i det mindste var til stede.
(Og så ville jeg også kunne passe det helt fantastiske par Paul Smith sandaler, jeg hapsede i fredags, hvor 40 var eneste størrelse tilbage - og hvor jeg i lykkerusen over smukhed kombineret med billig pris fik overbevist mig selv om, at de ville passe uproblematisk, når først mine fødder ikke var kogende længere efter en lang dag - yeah right....)
Alt om intet, lidt om det hele og mest af alt, fordi det er sjovt...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar