Udsalgsambivalens...

...det må jeg jo nok erkende, at jeg lider af.

For på den ene side elsker jeg udsalg. Min indre krejler klapper lykkeligt i sine hænder ved synet af de store gule skilte, %-tegn og skønne sager til ingen penge.

Men på den anden side, så forstår jeg virkelig ikke, hvorfor nogle mennesker synes, at udsalget er en glimrende undskyldning for at smide al normal, fornuftig opførsel over bord og opføre sig som de rene barbarer. Hvorfor det pludselig er ok bare at lade tingene ligge på gulvet, hvis de glider af bøjlen, smide ting rundt omkring i hjørnerne, nærmest hive ting ud af hænderne på hinanden og så i øvrigt opføre sig som om, at der ikke er andre mennesker til stede.

For når man ser noget interessant, maser man sig da naturligvis bare ind til hylden/stativet/hvad har vi, uanset om man træder andre over tæerne, dasker dem med tasken eller giver en albue i siden.

Og så er det, jeg kommer i tvivl om, hvorvidt jeg virkelig gider spare de penge...