søndag den 3. april 2011

1025 Farben

Jeg har været solgt til Gerard Richters 1025 Farben, siden jeg så originalen på Louisiana første gang. Jeg er ellers ikke særligt begejstret for at hænge ting op på mine vægge - som i overhovedet ikke - men den her vil passe perfekt ind i min stue. Og nu er den kommet i hus. Jeg fik den af mine søde forældre til min fødselsdag, og nu er den endelig skaffet til huse. Nu venter en tur forbi en rammemand og lidt bøvl med boremaskine, rawlplugs og en skrue (satser på, at min kæreste gider lege handy) og så skal jeg ellers have farveklatter på væggen.

Men faktisk må jeg indrømme, at jeg egentlig har det lidt ambivalent med plakaten. For lige så fin jeg synes, den er - så kan jeg samtidig ikke lade være med lidt at synes, at den måske er ved at blive min generations svar på Monets Åkander. Altså sådan en ting, som hænger i hvert andet hjem'ish.

Men altså - ikke nok til, at jeg ikke også skal have den op og hænge - for den ER altså bare fiiiin!
Se i øvrigt hvor fin den er, her hos It's Fashion Baby.

2 kommentarer:

Cecilia sagde ...

Den er nemlig bare så fin.. jeg har den selv (men har endnu ikke formået at få den rammet ind, selvom den snart har ligget herhjemme et år.. men NU skal det også snart gøres, så jeg har noget pænt at kigge på når jeg skal gå på barsel :D

Miss Maybe sagde ...

Ja, den ER bare fin. Jeg håber, at du snart får den op - og at jeg også får taget mig sammen til at frekventere en rammemand i nærmeste fremtid.