tirsdag den 19. april 2011

Berlinerbilleder

Fortsat fantastiske og afslappende dage her i Berlin. Er vist blevet for gammel til det der druk, for hang godt nok noget videre i bremsen i går - godt hjulpet på vej af, at kæresten skulle flyve allerede kl. 7 = umenneskeligt tidligt op. Og som den søde kæreste jeg er, fulgte jeg ham naturligvis til toget. 
Derefter gik dagen mest af alt med at hænge ud på tagterassen - og billedet her er endda misvisende. Faktisk havde jeg bare en lille kjole på det meste af tiden, fordi det var så varmt - og min veninde hoppede i sin bikini. Ahhh! 
Det er da lige til at holde til, ikke? Og vejret ser heldigvis ud til at fortsætte de næste dage - og det har det bare at gøre, for næste i besøgsrækken er min søde mor, som ikke har været i Berlin siden før murens fald (gad jeg egentlig godt have oplevet - det må have været ret vildt...) 

I dag er der ikke særlig meget af muren tilbage - men det, der er, giver et godt indtryk af, hvordan det må have været. Desuden er muren markeret med brosten i gaden, så man kan se, hvor den gik. Det må bare have været SÅ underligt - pludselig ikke at have adgang til mennesker og områder, der ellers har været del af ens dagligdag...

Ingen kommentarer: