Min søde mor har haft fødselsdag i denne uge, og i den forbindelse havde hun inviteret familien til Leonard Cohen koncert i Odense i går aftes (tak mor!). Og jeg kan stadig få gåsehud ved tanken. Den mand er simpelthen SÅ imponerende. 75 år gammel - og alligevel gennemførte han over tre timers koncert med sjæl, nerve, indlevelse - og kun en enkelte, kortere pause. Wow!
Jeg så ham også i Forum, sidst han gæstede København, og jeg blev på ingen måde skuffet. Alle klassikerne kom: Halleluja, Everybody Knows, I'm Your Man - for bare at nævne ganske få fra hans hitparade. Og så er det altså fedt at opleve en mand, hvor man virkelig har fornemmelsen af, at han nyder at optræde - trods de oprindeligt knap så fede omstændigheder for hans tour (hans manager snød ham for en masse penge...)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar