For et par uger siden dumpede der en fin invitation ind i min postkasse - sørme, om ikke jeg var inviteret med til åbningen af H&M's Homestore, som nu slår dørene op her i København, hvor den bliver en afdeling af den store H&M på Amagertorv.
Begejstret for at min lille blog var blevet bemærket og inviteret, tog jeg en veninde under armen og lagde vejen forbi for at se, hvad det nu er for en størrelse. Og en ting er sikkert - konceptet er rigtigt skægt. I stedet for en indkøbskurv snupper man en lille magnettavle, og så går man ellers rundt og kigger på de udstillede ting, og når noget så frister, så snupper man en magnet med den pågældende ting og sætter på tavlen.
Ret sjov måde at shoppe på, faktisk - og så får man alle sine varer ved kassen. Og butikken var da også fin - det man altså kunne se for alle menneskerne ;-)
Var især begejstret for kvaliteten på håndklæderne (kald mig bare mor...), men derudover var der nu ikke lige noget, jeg var desperat for at få med hjem. Selvom der da var mange fine ting, men ikke lige noget, der rammer ind i min smag.
Flæser... Masser af flæser...
Jeps, det er en pude...
Velour ad libitum...
Beklager i øvrigt, at billederne ikke er så gode. Havde jo bare min iPhone med i lommen, som slet ikke kunne matche de mere professionelle bloggere og deres store kameraer. Men jeg håber, at I får en fornemmelse...
Jeps, det er en pude...
Velour ad libitum...
Beklager i øvrigt, at billederne ikke er så gode. Havde jo bare min iPhone med i lommen, som slet ikke kunne matche de mere professionelle bloggere og deres store kameraer. Men jeg håber, at I får en fornemmelse...
Ret skal i øvrigt være ret - for jeg havde faktisk en pose i hånden, da jeg gik derfra. For de søde folk hos H&M havde inkluderet en magnet i invitationen - som dem, man shopper med i butikken - som man kunne bytte til en gave. Min veninde og jeg havde nok regnet med noget i størrelsesordenen stofnet eller keyhanger, men næh nej. Sørme om man ikke kunne veksle magneten til en valgfri ting fra butikken. Som i fuldstændig frit valg på alle hylder. Well done H&M. Så jeg hapsede et fint, mørkegråt bomuldssengetæppe med hjem, som helt sikkert kan blive et fint picnictæppe!
Butikken åbner den 26. august - altså på torsdag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar