Jeg havde lidt tid til overs mellem to aftaler i eftermiddag, som førte mig en tur ned ad Jægersborggade på Nørrebro. Og det er virkelig en af de der små gader, der er indbegrebet af København for mig. Et væld af små butikker, designere og skæve tiltag - og så ikke et ord om hashhandel og bandekrig!
Hang ud nogle timer på den nye café Lyst på hjørnet af Jægersborggade og Stefansgade, men inden da dumpede jeg lige ind hos Stokkendahl, som jeg helt sikkert gerne lægger vejen forbi igen. For udvalget var virkelig lige i min smag og stil.
Holdt mig dog i skindet og nøjedes med at hapse dette fine armbånd fra Stylesnob, som endda var sat ned til halv pris.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar