Heldigvis er der dog også nogle lyspunkter ved årstiden - ikke mindst at finde gode gamle favoritter frem fra bagerst i garderoben. Her er et par af de ting, der ligefrem kan få mig til at se frem til kulde, blæst og vinterklima:
1. Vest i farvet polarræv. Jeg købte den for tre sæsoner siden, hvor den var en relativt bekostelig investering - men den har været alle pengene værd. Her i overgangsperioden bruger jeg den oftest udenpå min skindjakke men senere på vinteren ryger den udenpå tyndere striktrøjer, som på billedet her fra sidste vinter.
2: Kappe fra Oasis - som jeg egentlig får brugt alt for lidt, men jeg elsker hver gang, jeg har den på. Jeg kan især godt lide, at den er gennemknappet og går op i halsen - det giver lidt struktur og facon til den ellers løse form. Ærmehullerne kan knappes op, så de istedet bliver slidser. Min største udfordring med kappen er bare, at den kræver, at man gider bære sin taske i hånden, for det duer ikke rigtigt med over skulderen...
3: Kæmpecardigan fra Thomas Burberry. Så skøn, så varm - så perfekt vinter-hyggeagtig. Den er stor nok til, at den kan bruges kjoleagtigt med fx denimleggings under. Elsker især de uniformsagtige metalknapper, de store lommer og ærmernes puf-agtige afslutning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar