Det blev det i hvert fald for mit vedkommende, hvad Topshops udsalg angik. For jeg havde ellers lige pænt besluttet mig for, at der ikke skulle shoppes - og så faldt jeg alligevel i. For tilfældigvis var disse labre ruskindsbukser lige nøjagtigt tilbage i min størrelse - og sat ned til £50.
Jeg har længe ønsket mig ruskindsbukser, da jeg synes, skindets tekstur gør sig helt vildt godt her til vinter, især sammen med strik. Og så gør den levende overflade, at looket bliver knap så "hårdt" som med glat skind (og her taler vi overhovedet ikke om, at jeg endnu ikke har fået mine læderleggings fra Vila på - vel...)
Med i kurven røg der også et par fine, sorte ballerinasko med nitter - mest af alt fordi, de åbenbart havde ligget i min kurv siden sidst, jeg klikkede rundt på siden, så dem kunne jeg lige så godt tage med. Så nu venter jeg bare på postmanden...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar