mandag den 12. oktober 2009

Når det umulige bliver muligt

Der er simpelthen ikke noget værre end at have et stykke favorittøj i garderoben. I hvert fald ikke, når bemeldte garderobegenstand begynder at blive så slidt, at det absolut ikke er pænt at se på længere.

Sådan har jeg haft det med et par støvler, jeg købte i London for et par år siden. De er fra DKNY, sort, lange, flade og utroligt behagelige at gå i, samtidig med at de er rå på den afslappede måde. Helt perfekt. Desværre har min store kærlighed til dem trukket store veksler på vores forhold, så trods gentagne forsøg på at lappe på vores forhold ved miniferier hos skomageren, må jeg erkende, at det er ved at være forbi.

Og nu er jeg normalt ikke tilhænger af bare at hoppe fra det ene kærlighedsforhold til det næste, men denne gang er der ikke noget at gøre. Så jeg kunne næsten ikke tro mine egne øjne, da weekendens shoppingtur bragte mig til Østerbro, hvor min veninde pludselig stod og dinglede en absolut nydelig støvle foran ansigtet på mig. Flad - tjek! Comfy - tjek! Cool - tjek! DKNY - sørme så. Halv pris - ja tak!

Men kombinationen af et mærkat med halv pris og det faktum, at det var sidste par, er sjældent nogen god kombination i min verden, men sørme om det ikke var min størrelse. Og de passede, som var de syet til mig. Flere af den slags garderobemirakler, tak!

Ingen kommentarer: