torsdag den 1. oktober 2009

Fashionabel filmoplevelse

Jeg havde fornøjelsen af at tilbringe aftenen i går i særdeles fashionabelt selskab. Dels med en flok skønne piger, som deler min interesse for mode, shopping og alt i den boldgade, men ikke mindst også med den berømte - og berygtede - Anna Wintour.

Vi var nemlig i biffen og se "The September Issue", og jeg vil anbefale alle, som bare er den mindste smule nysgerrig efter at vide, hvordan hende Mrs. Wintour egentlig er - og hvor stor magt hun har i modeverdenen - at se filmen.

Filmen er en dokumenter, som er optaget i forbindelse med produktionen af The September Issue i 2007 - for septemberudgaven er årets vigtigste i Vogueverdenen.

Desværre er det meget begrænset, hvor filmen er landet - jeg har kun kunne finde den i Vester Vov Vov i København, så københavnere - op på stiletterne og tag i biffen. Men vent ikke for længe. Den går i hvert fald næste uge med, men derudover er det ikke sikkert.
Se mere om filmen her og bestil billetter her.

2 kommentarer:

Jazz sagde ...

Jeg glæder mig til at se den, det bliver man jo nød til ellers så dør jeg af nysgerrighed :)

/allisfashion.blogspot.com

Miss Maybe sagde ...

Ja, skynd dig i Vester Vov Vov og få den set, inden det er for sent. Det er virkelig en oplevelse, som er værd at få med!