Egentlig burde det ikke overraske mig, at det bliver efterår - det sker jo sådan set hvert år. Derfor burde min garderobe vel egentlig også afspejle, at det sådan cirka halvdelen af året er mere eller mindre pivende koldt i Danmark. Ikke mindst når man er den comfy type som jeg, der hellere vil være knap så fashionabel end forfrossen.
Men altså, jeg vil jo helst være begge dele - og hvis jeg var fuldstændig ligeglad, indførte jeg nok dynejakken, flyverdragten og den uformelige islandske sweater i mit hverdagsrepetoire, og det kan jeg alligevel ikke lige se ske...
Mellemvejen må altså være varme overdele, som samtidig er nogenlunde smarte. Men hvorfor dælen skal det være så svært at finde? Min standardløsning - afslører mit skab ved blot et enkelt blik - er cardigans, cardigans og flere cardigans. Som åbenbart helst skal være grå - og meget gerne af cashmere. (Jeg er bange for, at jeg ikke overdriver, hvis jeg anslår, at der findes mindst ti af omtalte beklædningsgenstand i min garderobe....)
Det er sådan set også fint nok, men det kunne altså være rart at have enkelte bluser, som bare fungerer på egen hånd, uden at jeg også skal tage stilling til, hvad der skal indenunder.
Så jagten er nu officielt sat ind. På lækre, varme og smarte striktrøjer, som meget gerne må være i cashmere (jeps, en erklæret svaghed) men hvis realisten skal tale, kan andre materialer også komme i spil - det skal bare helst være naturfibre, orker ikke rigtigt akryl eller polyhelvede.
Og hvorfor skal det lige være så svært? Har været turen rundt på the usual webshops uden at finde så meget som en enkelt lille strik, som havde lyst til at snige sig i kurven - altså på nær et par grå cardigans... Suk! Måske jeg bare skal fryse her om vinteren - eller acceptere en cardiganbeklædt tilværelse...
2 kommentarer:
Jeg er også ret glad for cardis, som du nok har lagt mærke til, hvis du følger min blog. ;o) Må indrømme at jeg også har en svaghed for kashmir og silke/kashmirblandinger er også en klar favorit i mine skabe.
Men jeg går også og lurer efter "smarte strikke", som helst er i kashmir etc.
Smutter du lige forbi min blog, hvis du finder nogle velegnede indenfor kategorien?
Jeps, jeg har lagt mærke til din forkærlighed for cardis - blandt andet cashmere fra Zara :-)
Jeg planlægger at sætte jagten ind i weekenden - og lover at råbe højt, hvis der dukker noget brugbart op :-)
Send en kommentar