mandag den 2. maj 2011

Bryllupskjole

Som nævnt har jeg fornøjelsen af at skulle til bryllup i Østrig om et par uger = tøjkrise. Jeg ER (desværre) bare ikke typen, som har en alsidig garderobe fyldt med festkjoler. Så lørdagen gik med at trawle butikker igennem. Og se lige, hvad jeg fandt: 

Enkel, fin og grafisk. Falder smukt uden hverken at være tight eller få mig til at se gravid ud. Og kæresten så meget tilfreds ud, så jeg tror, at det bliver den. Så nu skal jeg bare lige finde sko. Og noget til over skuldrene... 
Jeg er vild med det grafiske mønster, og at kjolen gradvist skifter farve, uden at der går fuldstændig batikhippie i den. Eneste ulempe er, at eftersom den var vildt billig, så er den i 100% polycrap = den er elektrisk som bare pokker. Så alle gode tips og tricks til, hvordan jeg undgår, at stoffet klistrer sig til mig i stedet for at falde fint modtages med kyshånd. 


4 kommentarer:

Anine sagde ...

Den er smuk! Og hårspray er din ven. Vask kjolen med skyllemiddel og spray lidt hårspray på indersiden af kjolen, så burde den ged være barberet :-D

Miss Maybe sagde ...

Tak for tippet - skyllemiddel har jeg også hørt nævnt (selvom jeg synes, at det er lidt meget at købe en hel flaske for en kjoles skyld...) men hårspray - hvordan gør man det?

Anine sagde ...

Du sprayer det bare let på indersiden af den. Jeg bruger Elnett og den gør jo ikke håret, eller tøjet i dette tilfælde, stift, så den kan ikke mærkes når man har tøjet på.

Miss Maybe sagde ...

Arh super, det må testes. Tusind tak for tippet :-)