tirsdag den 10. maj 2011

Tsk tsk, Ditte altså...

Jeg har sagt det før, og lur mig om det heller ikke bliver sidste gang, at jeg siger det... Den her blogverden er et fælt inspirerende sted.

Har brugt de seneste dage på at forelske mig lidt for grundigt i denne skønne jakke fra Zara:

Og jeg blev ikke mindre begejstret af at se Ditte fra Velvet Snow flashe den igen og igen på laber vis. Se bare her og her.... Ih altså! Men typisk nok for mig, så var jeg lige sådan cirka halvanden postgang for sent på den. Eftersigende var jakken revet væk i butikkerne på både Strøget og Fisketorvet - Ditte måtte ty til udenlandske forbindelser for at få poterne i smuksakken.

Men sørme om heldet ikke var med mig til en forandring. En sød onlineveninde hørte mit hjertesuk og fik lynhurtigt henvist mig til, at den sørme var at hapse online. Og 1-2-vupti, så havde jeg glemt alt om, at jeg egentlig har shoppet mere end rigeligt i maj allerede. Altså en Mulberry og en Chloé burde lige som have stillet trangen. But no...

Så nu venter jeg temmeligt utålmodigt på, at jakken lander i butikken, så jeg kan hente den. Yay!

Ingen kommentarer: