mandag den 9. maj 2011

Skøn søndag i solen

Åh, total yndlingsweekend :-) Tog et pitstop hos forældrene på Fyn fredag aften, inden min mor og jeg fortsatte til Jylland lørdag for at besøge min gamle morfar. 91 år gammel holder han stadig skansen i eget hus, og selvom kroppen er ved at være noget gammel og slidt, fejler intellektet intet, så vi fik hygget, sludret og spist en masse god mad. I anledning af mine tanker omkring 4. maj fik vi også snakket om krigen, befrielsen og hans minder fra den tid. Hver gang vi ses, suger jeg til mig af historier og minder - for lige pludselig er de jo væk. 

Landede så hjemme igen i går eftermiddags, tids nok til at nyde de sidste timer i solen efter den lange tur hjem i bil og tog.
Slog mig ned på et tæppe i gården og nød udsigten til den blå himmel og de sidste hvide blomster på kirsebærtræet. 

 Fik catchet op på nogle af de magasiner, jeg har haft liggende ulæst. Tsk tsk.

Og fik også klappet lidt på kæresten, som var temmelig smadret efter en hård weekend med masser af øl og en polterabend for en af hans bedste venner - som vi jo i øvrigt snart skal til bryllup hos. Han blev ret begejstret for den kolde cola...
Lidt detaljer fra dagens outfit, som jeg ikke lige fik fotograferet - men som bestod af mine armybukser fra Inwear, stribet bluse, pudderfarvet tørklæde fra Rabens Saloner og en gammel grå cardigan, da det begyndte at blive køligt.

Ingen kommentarer: