torsdag den 10. december 2009

Jeg - en ægte recessionista...

Har jo helt glemt at fortælle, at jeg skal til et superspændende arrangement i aften - jeg skal nemlig til tøjbytteaften med min søster. Balladen foregår hos en af hendes veninders veninder (ja, lidt langt ude), og jeg har samlet en god stak assorterede garderobegodter sammen, som jeg af uvisse årsager ikke får brugt.

Så nu håber jeg virkelig, at der er nogen med, som bare nogenlunde deler min smag/størrelse, så jeg kan komme af med noget af det gamle og istedet komme hjem med nyt guld til garderoben.

Eller i det mindste bare afsætte nogle af mine sager, så der bliver lidt luft på kontoen til nye investeringer.

Jeg er ret spændt på, hvordan det kommer til at løbe af stablen - og hvor mange vi egentlig bliver. Jeg har bare sagt ja til at komme gennem min søster og ved så egentlig ikke mere...

Jeg har faktisk selv flere gange overvejet at holde noget tilsvarende, men er aldrig kommet så langt. Men måske i aften kan være startskuddet. For det er lige noget for min indre krejler - som også klapper lykkeligt i sine hænder ved tanken om Trendsales, loppemarkeder (som sælger) og lignende.

(Og ja, jeg overspringshandler helt vildt på bloggen i dag - ret fjollet, for har egentlig temmeligt travlt, men kan simpelthen ikke få hul på den mest presserende opgave...)

2 kommentarer:

[Spitzenklasse] sagde ...

Var det en succes ? Sådan et arrangement overvejer jeg også med jævne mellemrum, at arrangere. Eller få mig en loppemarkedsstand.

Det er nemlig ligesom jeg bare har for meget til at det der ts-salg er nok.

/Mette

Miss Maybe sagde ...

Det var i hvert fald sjovt. Jeg ville nok gøre et par ting lidt anderledes, når jeg en dag selv holder noget tilsvarende.

Et par gode tips vil dels være at sikre, at folk er nogenlunde samme størrelser - eller i det mindste at der er nogen, som er ca samme størrelse.

Derudover er det en god ide at have retningslinjerne på plads på forhånd - om det er ren og skær bytte eller om der også kan handles indbyrdes - jeg foretrækker det sidste.

Men det var helt sikkert sjovt og hyggeligt - jeg gør det gerne igen!