mandag den 14. november 2011

Så kan vinteren bare komme an...


...for nu er depoterne fyldt op med lækkerier fra REN. Jeg har ærligt talt producenterne mistænkt for at putte et eller andet afhængighedsskabende stads i deres cremer, for min hud bliver i hvert fald stik fornærmet, hvis jeg formaster mig til at udsætte den for andet. Har lige forsøgt mig med at bruge en anden creme op bare for at få ryddet lidt ud, men straffen faldt prompte. Små knopper og tørre pletter. Suk. Så der var ikke andet at gøre end at fylde den virtuelle kurv op og klikke køb. Jeg har shoppet på www.renskincare.com - selvom jeg på ingen måde holder af at betale £10 i porto. Til gengæld er priserne meget bedre end på danske webshops, og så indrømmer jeg gerne, at jeg også lod mig friste af muligheden for at få en gratis Mayday Rescue Balm med (jep - det er sgu da en gave, man kan forholde sig til! Og det er ikke engang en lille prøve, men en fuld størrelse på 50 ml, som koster 280 kr herhjemme!)

Derudover får man hver gang lov at vælge et par prøver, man får 10% rabat på sin første ordre, og derudover kan man vælge et favoritprodukt, som man får 10% rabat på hver gang. Slet ikke tosset.

OBS: Tilbuddet om at få en Mayday Balm med i købet gælder kun til og med i dag!

2 kommentarer:

Mette sagde ...

ih hvor er det et godt tilbud!

og godt du er tilbage ;-)

Miss Maybe sagde ...

Ja, jeg glæder mig også meget til at modtage.

Og tak :-)