søndag den 27. november 2011

Anderledes dyreprint

Som mange andre er jeg for tiden i fuld gang med at skrible ønsker ned. Erindrer stadig med fryd de timer, man som barn kunne bruge på at krydse den ene ting efter den anden af i de tykke julekataloger - og så ellers bare håbe, at bare nogle af de skønne sager ville havne under træet. Og den ypperlige glæde ved at finde pakke efter pakke med ens eget navn på.

En af de ting, jeg egentlig havde placeret på ønskesedlen var det skønne Kamisho tørklæde fra By Malene Birger. Men må sgu indrømme, at jeg fortrød. Eller rettere - blev ramt af akut angst for, at det skulle forsvinde fra både virtuelle og virkelige hylder, inden alle låger i julekalenderen var åbnet.



Skulle jo nødig gå, som da jeg endelig fik øjnene op for de (efterhånden nyklassiske) leopletter (i grå) ligeledes fra frk. Birger, og endte med at måtte gennem nervepirrende eftersøgning og budrunde på Trendsales, før jeg endelig kunne slynge det fine tørklæde om halsen. Og det ville jeg alligevel ikke risikere. Så 1-2-klik - you know the drill...



Er temmelig pjattet med den alternative fortolkning af det (efterhånden lidt for) velkendte leomønster. Dejligt afdæmpet og anderledes på samme tid.

Tørklædet har jeg hapset her (hvor jeg også har tilladt mig at låne billederne). Jeg har ikke handlet hos Rine Obel før, men kombinationen af fri fragt (uden mindstekøb - hurra) og 10 rabat på tørklædet (som vist egentlig er generel i hele butikken pt) var sidste skub, der fik mig til at klikke køb. Så nu holder jeg utålmodigt udkig efter postmanden - synes det nærmest er en kronisk tilstand for tiden...

4 kommentarer:

Guapizimo sagde ...

Det er bare så fint det tørklæde og jeg kan godt forstå du skyndte dig at købe dig, for det er aldrig til at vide om de bliver revet væk ;)

Miss Maybe sagde ...

Ja, er det ikke bare skønt? Og nu kan jeg da se, at det har været hos dig, jeg fik øje på det første gang :-)

StyleStories sagde ...

Det er bare så fint, tillykke med det :-) Og så er kvaliteten jo bare skøn.

Miss Maybe sagde ...

Tak - jeg glæder mig også helt vildt til at modtage. Det er klart det værste ved netshopping - ventetiden :-)