onsdag den 16. november 2011

H&M hygge


Fik en dejlig lille pakke fra H&M ind af døren i går. Jeg blev fristet af de fine striber et sted i blogland og trykkede fluks bestil - og til en forandring kom pakken faktisk i løbet af et par dage. Dejligt. (At H&M så netop har slettet en anden ting på min ordre må vist bare betegnes som klassisk nemesis, men jeg overlever vel nok uden det par tights...)

Skulle dog lige håndtere en umiddelbar overraskelse over, at trøjen var noget mere beige/brun, end skærmbilledet havde lagt op til. Den evindelige risiko ved netshopping. Men til gengæld er den blød. Og hyggelig. Og fik jeg sagt blød? (en blanding af 20% polyamid, 50% bomuld, 25% viskose og 5% angora gør vist tricket - til gengæld er den nok ikke velegnet til bidende minusgrader.)

Og efter at have set evigskønne Signe se fabelagtig ud i en navy strikkjole, faldt jeg atter i H&M fælden her til morgen og satser nu på, at jeg kan præstere bare lidt af hendes casual coolness.

Ingen kommentarer: