onsdag den 30. november 2011

Dagens - med nyt MB-tørklæde


Det fine Kamisho tørklæde fra By Malene Birger landede i min postkasse i går, så det måtte naturligvis fluks i brug i dag. Er allerede meget begejstret. Det er stort, det er varmt, og selvom det er uldent, kradser det slet ikke (og jeg er ellers temmelig hysterisk med den slags...) Brillerne er i øvrigt dem, jeg fortalte om i går.

Sidste billede snyder lidt - for bukserne er altså sorte, ikke blå - og det samme gælder støvlerne. Som jeg i øvrigt allerede er begyndt at gå lidt i panik over at skulle undvære, når de en dag ikke kan mere. Har storelsket dem lige siden, at jeg investerede sidste vinter, og kan slet ikke forestille mig en vintergarderobe uden. Så altså... Hvis det nu er, at nogen skulle falde over et par i str. 39. Helst ikke brugt eller kun lidt. Måske har de bare stået bagerst i skabet. Så sig lige til, ikke?! Jeg lover, at de vil få et meget godt og kærligt hjem!

8 kommentarer:

Louise sagde ...

Husker jeg helt galt, eller er du ikke normalt en str. 41? I så fald må de da være noget små i størrelsen?

Jeg har simpelthen fortrudt at jeg ikke bare lod dankortet få et lille overtræk, da de blev sat ned sidste vinter, så jeg ser jævnligt efter et par til mine str. 40 plader.

Hvis du spotter et par, må du endelig give lyd :)

/Louise

Louise sagde ...

...og jeg hentyder naturligvis til støvlerne ;)

Anette Kristine sagde ...

Ak...det måtte også gerne lande i min postkasse. Tørklædet. SÅ fint.

Miss Maybe sagde ...

@Louise - jo, du husker helt rigtigt, men støvlerne er temmelig store i størrelsen, så jeg måtte gå hele to størrelser ned før de passede. Men det er lidt svært at sige, om du også skal - men mon ikke. Og falder jeg over en 38, lover jeg at sige til, men indtil videre har jagten desværre været forgæves.

@Anette - det forstår jeg godt, det kan virkelig varmt anbefales. Det er så lækkert. Især her i den mørke tid. Måske et oplagt punkt på ønskesedlen til jul :-)

Louisa sagde ...

Dine sko er sygt fede!

http://you-and-i-life.blogspot.com/

Miss Maybe sagde ...

Takker. Er også vildt glad for dem.

Cecilie sagde ...

NØJ! De er seje!! Støvlerne.

Miss Maybe sagde ...

Takker. Elsker dem også og kan slet ikke holde ud, at de en dag ikke duer længere.