lørdag den 26. november 2011

Lovely L.O.C.

Har siddet den sidste halve time og ledt efter ord. Men trods mit relativt veludbyggede forråd af superlativer er det som om, at de alligevel ikke rækker helt.
Fanfuckingtastic er nok det mest rammende, jeg kan præstere.
Årsagen til min usædvanlige ordknaphed er den kraftpræstation af en koncert, som L.O.C. fyrede af på Vega i går (og uden tvivl i aften også!)
Er grundlæggende begejstret for det meste af hans musik (selvom der helt klart også er numre, der fluks bliver skippet), men nogen superfan er jeg ikke.
Men hold nu pokker for en aften. Kan virkelig ikke huske, hvornår jeg sidst har hoppet, danset, sunget og bare i dén grad haft en fest til en koncert. Og samtidig var det fabelagtigt i glimt at opleve en performer, som trods hans utvivlsomme placering højt på den danske stjernehimmel alligevel præsterede at se oprigtigt berørt og begejstret ud over publikums fest.
Jeg skulle gerne... Jeg siger det bare... Jeg mener, se lige på ham (og bær over med de tvivlsomme iPhone billeder)

2 kommentarer:

Mette sagde ...

Det var SÅ fedt!!! Jeg er så misundelig på dem, der er der nu, selvom vi var der i går.

Miss Maybe sagde ...

Enig. Ville slet ikke have gjort noget også at være der lørdag!