mandag den 28. november 2011

Snapshots fra min weekend

I denne weekend har jeg... 

Været til fuldstændigt fabelagtig L.O.C. koncert på Vega.

Haft yndlings Graphite på neglene (igen-igen)

Brugt skræmmende meget tid på at spille Wordfeud. Altså seriøst, man bliver jo afhængig af det stads! (Hvis jeg har lidelsesfæller derude, så spiller jeg som ordgøgler - smid mig gerne en invite :-) )

Drukket Licorice Latte på Joe and the Juice - men var godt nok ikke imponeret. Eller - kombinationen af kaffe og lakrids virker umiddelbart overraskende tiltalende, det kneb bare med udførelsen. Har en idé om at lade Nespresso og lakridspulver fra Johan Bülow mødes i køkkenet - tror, det kunne være et hit.

Erstattet slikskålen med frugtstykker. Igen. Det har jeg faktisk gjort i hele november. Ikke spor nemt for en slikmund som mig, men er faktisk gået overraskende smertefrit.
 
Spist risengrød med hvidtøl til aftensmad. Det er altså bare favoritten her om vinteren. Hvis det ikke var fordi, det ikke er så sundt, kunne jeg nemt spise det flere gange om ugen. Mmmm. 

Været en tur i teateret og se Oliver med et Twist på Nørrebro Teater. Fabelagtig forestilling fyldt med gak, gøgl og tryl. Genialt. Kan varmt anbefales. Det spiller vist en uges tid endnu! 

6 kommentarer:

Signe sagde ...

Ihh, det ser ud til at du har haft en fabelagtig weekend søde MissM.
Sprang gerne på det hele (lige på nær den lakridskaffe der. Det lyder lidt for skummelt i mine ører, hahah)

Miss Maybe sagde ...

Tak søde Signe - og det er så dejligt, at du blogger igen, altid inspirerende at følge med hos dig!

Katja sagde ...

skøn weekend ser det ud til, jeg er også selv totalt afhængig af WF. Fedt spil :-) hvordan får du det ikon fra TS hvor man kan annoncerne?

-Katja

fashionbysobczak.blogspot.com

Katja sagde ...

er desuden lige blevet fast læser :-))

Beam sagde ...

Lyder som en fin weekend. Har også selv opdaget Wf.. Jeg taber hele tiden medmindre folk giver op. Haha. kan være jeg sender dig en invite.

Miss Maybe sagde ...

@Katja - velkommen til :-) Mit lille TS reklamevindue har jeg lavet inde på Trendsales. Du går ind under Min konto --> brugerprofil. Der vælger du Widget i menuen. Der kan du indstille dens størrelse - og så får du noget kode, der skal lægges ind på din blog. Voila :-)

@Beam. Du skal være velkommen. Jeg er heller ikke verdensmester :-)