Jeg havde egentlig opgivet håbet om, at det skulle lykkes mig at finde et par flade, rå støvler i mellemlængde denne vinter, for selvom de nærmest er all over i butikkerne, har kombinationen af tynde ben, str. 41 og vanskelige fødder hidtil stukket en ret markant kæp i hjulet på min jagt.
Men sørme om der ikke var gevinst i dag. Valgte at give jagten en sidste chance og lagde vejen forbi Carla F på Strøget, hvor jeg tidligere har set flere gode bud uden at finde det perfekte. Men sørme om det ikke lykkedes i dag: Perfekt længde - tjek! Ikke alt for brede skafter - tjek! Et udseende, som ikke får mine fødder til at ligne Gudenåkanoer - tjek! Fornuftig pris (999,-) tjek tjek tjek!
Så snup haps fluks røg de med hjem - og glæder mig allerede til at style dem. Lover at flashe ved lejlighed, men har forlagt residensen til mandens lejlighed, så må vente til jeg er hjemme igen.
Ps. Fik også hentet det fine Rika-tørklæde, som er flyttet direkte ind og helt sikkert bliver et stort hit til både vinter og forår!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar