fredag den 6. november 2009

Lidt forelsket...

Ingen tvivl om, at det stadig først og fremmest er hr. mand, som får sommerfuglene til at baske i maveregionerne. Men jeg må nu erkende, at jeg også har tillagt mig et lillebitte (ok, så temmeligt stort da...) crush på den kære Johan Olsen fra Magtens Korridorer! For hold nu OP, den mand er leveringsdygtig i karisma i så store mængder, at det er langt ud over misundelsesværdigt.

Var til tourstartkoncert på Viften i Rødovre i går aftes, og jeg kan kun på det varmeste anbefale alle at snuppe billet til en koncert i nærheden af jer. For sikke en fest. Gamle elskede klassikere som Lorteparforhold, Vesterbro og Picnic på Kastellet i skøn forening med spritnye som Milan Allé som pt roterer ihærdigt på adskillige radiostationer og melankolske Sidste Omgang.

Der var fuld knald på fra start til slut - og jeg er stadig helt høj. Overvejer at snuppe koncerten på Vega også her senere i november - bare fordi...

2 kommentarer:

Astrid sagde ...

Årh, han er så fantastisk! Jeg elsker virkelig MK live, og er lidt træt af at jeg ikke skal se dem her d. 20 :D (psssst. han er lidt sådan en mand, jeg ønsker at blive gift med :D) haha.

Miss Maybe sagde ...

Åh hurra, skønt at høre, at jeg ikke er alene med min kærlighed. Men altså - hands off, Johan er min... ;-)