Jeg har vist tidligere fortalt, at jeg ikke er det store vintermenneske. Men der er bare nogle ting, som gør den kolde tid lidt nemmere at komme igennem. Ikke mindst spabehandlinger.
Havde den udsøgte fornøjelse at tilbringe eftermiddagen igår i spaen på Skodsborg, og lad mig fluks give stedet mine varmeste anbefalinger. Har efterhånden haft fornøjelsen af at prøve spabehandlinger flere steder i verden, og oplevelsen i går kommer meget højt op på listen.
Var taget afsted med en veninde til en "parbehandling", og det var superhyggeligt at være i samme lokale. Ikke at vi sludrede så meget undervejs, vi var jo travlt optagede af at nyde.
Behandlingen hed: "Til os to" og beskrives sådan på Skodsborgs hjemmeside:
1 time 30 min. pr. person:En fugtgivende og genopbyggende behandling af krop og sjæl. Sanserne vækkes, mens huden bliver glat og blød ved en saltpeelingaf hele kroppen efterfulgt af kurbad med mineralsalt. Herefter får I en fugtgivende alge- og aloe-indpakning, mens omsorgsfuldehænder giver hovedbundsmassage og lægger ansigtsmaske.Behandlingen afsluttes med en opfriskende fodcreme
Oplevelsen blev ikke mindst god af vores meget kompetente behandler, som hele tiden sørgede for at fortælle, hvad han lavede uden at være overforklarende på en forstyrrende måde.
Så bye bye vintertrist tør hud og hello lækker babynumsefornemmelse over hele kroppen. Ahhh. Så kan jeg lidt igen...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar