torsdag den 9. juli 2009

Gratis is - jubii :-)

Når det nu er vedtaget, at jeg ikke må shoppe i denne måned - og i det hele taget helst skal holde Visa-kortet lidt tæt ind til kroppen, så er det da herligt, når der falder lidt gratis goodies af. Helt præcist en stak iskuponer fra de søde folk hos Premier Is.

For tidligere på sommeren tilmeldte jeg mig deres konkurrence om at blive isambassadør, og sørme om det ikke lykkedes. Så vupti: 12 kuponer til is direkte ind af postkassen.

Man kan så argumentere for, at det er en smule fedtet i forhold til sidste sommer, hvor antallet af iskuponer - og udvalget af is - var noget mere rundhåndet, men pyt. Jeg skal ikke være den, der brokker mig over gratis is. Slet ikke i den her varme. Og slet ikke når udvalget denne sommer primært består af sodavandsis (min favorit) i modsætning til store, tunge flødevafler sidste sommer.

Alle årets isambassadører er desværre udnævnt, men jeg kan da kun anbefale at holde øje med Premier Is' siden næste forår, for mon ikke successen bliver gentaget.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Sådan Stine - glæden var også stor hos mig, da de dumpede ind af brevsprækken forleden dag. Havde opgivet al håb og var faktisk blevet en anelse tøsefornærmet over ikke at være blevet udnævnt. Men jubii! Ha en dejlig is-sommer, søde ambassadør-kollega.
KH Christina / cog.

Brigitte sagde ...

Jeg har også lige fået - JUHU!

Miss Maybe sagde ...

Ih, det er jeg glad for at høre - I fortjener det begge to. I må også have en fantastisk is-sommer :-)

Miss Maybe sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.