fredag den 10. juli 2009

Fantastisk farveklat


For nogle dage siden nævnte jeg, at jeg var blevet lokket i udsalgsfordærv af en veninde. Og I skal da lige se, hvad jeg blev så frygteligt fristet af. Nemlig denne skønne Marc by Marc Jacobs sag. Jeg var glad, da jeg købte den - og siden er jeg kun blevet endnu mere begejstret. For nærmest uanset hvor enkelt tøj, jeg trækker i, så sætter den lige kulørt trumf på. Samtidig med at designet er ret enkelt, så det kun er farven, der larmer!

Den sidder perfekt på skulderen, er stor nok til at sluge min babybærbar, men lille nok til, at jeg ikke føler, at jeg har en kuffert med. Og så til halv price - what is not to love?

Ingen kommentarer: