Normalt er jeg ikke en specielt forfængelig person, og så alligevel. Jeg foretrækker trods alt at se sådan cirka fornuftig ud, når jeg sætter fod ud i verden blandt andre mennesker - ikke at det nødvendigvis betyder fuld krigsmaling og topshinet hår, men trods alt et strøg mascara på vipperne og nogenlunde nydeligt tøj på kroppen.
Men én uge om året bliver alle regler smidt overbord - nemlig på den årlige uges ferie med familien. Destinationen er som regel sol og varme i så rigelige mængder, at et hvert forsøg på makeup snart smelter væk - eller bliver skyllet af i poolen. Og frisuren bliver erstattet af salt- og klorprægede, soltørrede lokker, som pjusker løs takket være luftfugtigheden.
Bekymrer det mig? Overhovedet ikke, tværtimod nyder jeg i fulde drag mit årlige frikvarter væk fra forfængelighed og fint hår. Godt det snart er ferietid :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar