mandag den 16. januar 2012

Dagens puslespil - og lidt krejlerbegejstring




Er godt hjemme efter nogle fuldstændigt fantastiske dage i London. Æv, hvor jeg allerede savner at være der - selvom det nu også er rart at være hjemme hos kæresten igen.

Men så er det altid noget, at der er lidt trøst at hente i at kunne trække lækre nye køb på. Har virkelig fået labre sager med hjem, synes jeg - især fra COS. Det er virkelig sjovt med den butik - det svinger så meget, om jeg kan enes med den eller ej. I perioder storshopper jeg - og så kan der gå måneder, hvor der slet ikke er noget, der passer i stil og snit.

Anyway - kjolen havde jeg faktisk allerede luret på hjemmefra, da jeg gik udsalgsvarerne igennem, men var meget i tvivl om pasform og størrelse. Heldigvis fandt jeg den - på udsalg - for den er så skøn (og i øvrigt stadig tilbage i medium på hjemmesiden, hvis den skulle friste andre.)

Støvlerne er faktisk mit allersidste køb - dem snuppede jeg i lufthavnen. I Zara. Er jeg den eneste, som synes, det er den største fest, at man kan shoppe highstreet i lufthavnen. De er lige nøjagtigt, hvad jeg har ledt efter længe: Passende hælhøjde, så selv magelige jeg kan bruge dem til hverdag, ikke for klodsede, sidder nogenlunde til om anklen (er ikke så begejstret for gummistøvle-looket) og endelig med fine detaljer, så de ikke bliver for kedelige. Jamen, tjek, tjek, tjek, tjek for pokker!
Og så kostede de £50 i stedet for £60, fordi man sparer momsen i lufthavnen. What's not to like...

Kan varmt anbefale dem - og de er faktisk på hjemmesiden (HER) i alle størrelser lige nu. Her koster de 679 - og det havde jeg faktisk gerne givet. For jeg synes allerede, at de er det værd.

Og så er jeg i øvrigt lige nødt til at prale lidt - for min indre krejler er simpelthen SÅ stolt af mig. Har nemlig holdt mig i skindet og sådan cirka kun shoppet for de penge, jeg på forhånd havde tjent på Trendsales. I hvert fald hvad tøj angår. Havde faktisk præsteret at samle lidt over 3000 sammen, som jeg kunne spendere med god samvittighed - og det er ikke engang fordi, at jeg har solgt store og vilde ting. langt de fleste handler har ligget omkring 2-300 kroner. Men hvis man bare laver tilpas mange... Og så gør jeg det, at jeg har en separat konto, som pengene bliver sat ind på, så de ikke bare forsvinder blandt terminer og Føtex-indkøb. En del af mine salg har været øreringe, som jeg har ryddet kraftigt ud i. Er nemlig desværre blevet allergisk overfor alle mine øreringe, efter jeg kom til at gå med ét par, jeg ikke kunne tåle. SÅ surt. Men så hellere lade andre blive glade for dem og selv få ting, jeg faktisk får brugt, i stedet for at blive frustreret hver gang jeg kigger i smykkeskrinet.

Så nu har jeg virkelig fået blod på tanden mht at få solgt ud - så næste "mål" bliver at kunne købe en fin fødselsdagsgave til mig selv om halvanden måneds tid. Jeg har også en ret god idé om, hvad jeg godt kunne tænke mig at forkæle mig selv med, meeeeeen det kræver vist virkelig en habil indsats, for så skal der temmeligt mange kroner på kontoen...

4 kommentarer:

Mette - stylestories.dk sagde ...

Skøøn kjole og virkelig fede støvler! Har også kigget på dem nogle gange nu, men kan ikke finde ud af om de bliver lidt for rå til mig. Men de er superfede på andre, kender du det? :-)

Miss Maybe sagde ...

Tak og tak :-) Er allerede virkelig glad for støvlerne - og nu har jeg lige luret lidt på din blog, og jeg tror nu, at du også ville synes om dem. For de er faktisk ikke voldsomt rå i virkeligheden - de har bare sådan lidt kant. De ville fx passe rigtig fint til dine bouclejakker, synes jeg :-) Men jo, jeg kender udmærket det med ting, som ser superfine ud på andre, men som man bare ikke kan enes med. Sådan har jeg det fx med netop bouclejakker!

Mette - stylestories.dk sagde ...

Ja du har måske nok ret :-) Elsker generelt også rå detaljer som fx lynlåse. Ha ha, sjovt med bouclejakkerne :-)

Miss Maybe sagde ...

Jeg stemmer for, at du køber dem - når du nu elsker rå detaljer. Jeg har haft mine på hver dag siden jeg købte dem og elsker dem virkelig. Og så er de gode at gå i!