mandag den 9. januar 2012

Snapshots fra min weekend #4

Så blev det mandag igen. Hvorfor er weekender altid så korte? Heldigvis er denne uge også kort - kun tre arbejdsdage. Til gengæld tre travle af slagsen.

I denne weekend har jeg...

...spist mit livs dyreste hindbærsnitter. 25 kr. stykket. For real! Kærestens indkøb - jeg havde sgu nok været for nærig. Til den pris kunne man da i det mindste forvente glasur og krymmel. Men nej.

...men så er det jo godt, at jeg selv kunne pimpe dem. Med violer, pufsukker og masser af glitter. I mangel på mere autentisk krymmel. Må straks indkøbes.

...holdt hyggelig tapasaften med kæresten. Ost og pølse i rigelige mængder. Og ristet rugbrød med min hjemmelavede laksesalat. Mmm!

...begyndt at se Friendsboksen forfra. Har set en masse afsnit gennem tiden, men aldrig hele serien fra ende til anden.

...tændt lys i den mørke tid!

...kastet mig ud i en grundig oprydning. Som resulterede i et spisebord propfyldt med dims.

...været til nytårsaften version 2.0 hos søde venner, som mente, at den slags festivitas godt kunne tåle en gentagelse. Så tilbragte en skøn aften med lækker mad og godt selskab...

...og naturligvis var der Rådhusklokker, champagne og kransekage ved midnat. Vi manglede bare bulder og brag fra fyrværkeri udenfor.

...været til brunch på Custom House - og blevet møghamrende skuffet. Især over den lovede "overdådige dessertbuffet". I min verden er der ikke noget overdådigt over to slags kage og et par pain au chocolat. En af mine veninder havde ellers talt begejstret om cupcakes, mini creme bruléer og alverdens andet guf. Æv!

...spist rester til aftensmad søndag - og når rester er fransk gåserillettes på ristet flutes fra Lagkagehuset og en grillet sandwich med gedeost og parmaskinke, så er det faktisk slet ikke så tosset!

4 kommentarer:

Katja sagde ...

mmm lækkert mad du har fået i weekenden, kunne man få opskriften på den laksesalat?

-Katja

fashionbysobczak.blogspot.com

Miss Maybe sagde ...

Ja, det kan du tro - det er verdens nemmeste. Jeg bruger et stykke varmrøget laks (ca 125 gr, men gerne mere) som jeg plukker i stykker med en gaffel og rører med et bæger sødmælksrygeost fra Løgismose. Plain and simple. Hvis man vil være avanceret, kan der fx også puttes purløg i, men jeg synes faktisk, at den er lækrest, som den er - og helt perfekt på ristet rugbrød!

Katja sagde ...

tak, det skal jeg helt sikkert prøves..

Miss Maybe sagde ...

Gør det - det er SÅ lækkert. Kan virkelig varmt anbefales.