Men anyways, jeg er egentlig ikke typen, som laver nytårsfortsætter - mest af alt fordi, jeg bliver så irriteret på mig selv, når jeg ikke kan overholde dem. Men jeg tænkte, at jeg alligevel ville gøre mig nogle tanker om mig og min garderobe, nu der ligger et helt nyt og friskt år foran mig.
Resultatet blev følgende statements, som jeg vil gøre mit allerbedste for at leve op til i løbet af året:
- Køb færre, men bedre ting. Ikke helt så meget impuls. Det gør sig nok især gældende, når jeg rejser, hvor jeg lidt for nemt bliver grebet af stemningen, den fremmede valuta og ofte manglen på muligheden for at vende tilbage dagen efter.
- Bliv bedre til at bruge den eksisterende garderobe. Kom ud over de sædvanlige kombinationer og få flere ting i brug.
- Undgå at købe flere tasker (og her har vi klart årets helt store udfordring...) Eneste undtagelse er den perfekte cross body bag, for sådan en mangler jeg faktisk (ja, helt seriøst...)
- Større kropsbevidsthed. Jeg er lidt for glad for oversize på overkroppen, og det kan jeg godt drukne lidt i. Mere fokus på formerne.
- Op på hælene mindst en gang om ugen. Jeg er ganske enkelt for mageligt anlagt, og det er egentlig lidt synd for de mange fine sko og støvler i skabet, som dermed kommer til at henslæbe en lidt for overset tilværelse.
There, I said it! Så må vi se, hvordan det kommer til at gå i praksis.
4 kommentarer:
Sejt, at du lægger de nytårsfortsætter ud til offentligt skue.
Har selv lige set på mine gamle fra 2009, og jeg har vist ikke overholdt dem (surprise, surprise...).
Held og lykke med det! :o)
Hehe, jamen jeg tænkte, at hvis jeg nu sagde det højt (eller - nok rettere skrev det), så ville jeg være lidt mere tvunget til at overholde det...
Men det bliver da spændende at se, om det så faktisk kan lade sig gøre. Er som sagt ret skeptisk over punktet om ingen tasker - det var måske lige overmodigt nok...
^ja, jeg har jo købt Mulberry-tasker de 2 sidste år, så jeg burde jo holde "traditionen" i hævd. Hm....
Hehe, jeg tør slet ikke begynde at tænke på, hvad min taskesamling blev udvidet med sidste år.
Hvad jeg lige kan huske, har det i hvert fald været 2 x Marc by Marc Jacobs, 2 x Botkier (den ene dog solgt igen), 1 x Mulberry (også solgt igen), 1 x Givenchy, 1 x Michael Kors - og måske flere, jeg ikke lige husker, så en pause vil vist være passende... :-)
Send en kommentar