lørdag den 9. januar 2010

Tip: Overblik over årets køb

De seneste par år har jeg kastet mig over den temmeligt skræmmende udfordring at skrive alle mine køb ned i løbet af året. Og mens det umiddelbart er pisse grænseoverskridende (jeps, slut med den der fornægtelse, som ellers kan være en fantastisk rar ting), er det faktisk også meget fedt.

For på den måde kan jeg få tilbage og se, hvad jeg egentlig får brugt og ikke brugt af alle de sager, jeg skraber hjem til garderoben. Og det er også ret sjovt at få et overblik over mit shoppingmønster. Jeg har fx afsløret mig selv i at være lidt for god til at glemme, hvor kort tid det egentlig er siden, jeg sidst købte en (lidt for dyr) taske...

Jeg opdaterer også listerne med de ting, jeg forærer væk eller sælger videre, for det kan være med til at minde mig om, hvad jeg skal lade være at købe. Marc Jacobs sko på Ebay fx, for de svinger simpelthen alt for meget i størrelsen til, at det duer for mig. Jeg kører nu på tredje år (gys!) og jeg håber, at jeg kun bliver klogere af mine lister :-)

4 kommentarer:

Cille sagde ...

Sikke en god ide - den tror jeg lige jeg "stjæler" ;o) Jeg er sikker på at den vil være med til at jeg laver færre dumme indkøb.

Tellah sagde ...

Wow, sikke et overblik - det gad jeg også godt gøre, hvis jeg turde. Alene det at gemme kvitteringer fra en uge frembringer sved på panden over alle de der små åndssvage ting, man går og kaster sine surt optjente SU-penge efter...

Beam sagde ...

Uhm, lister! :o) Jeg har også skrevet alt hvad jeg køber ned i maaaange år. Sidste år ville jeg indsætte al min personlige shopping i Excel, men jeg fik aldrig gjort det. Så i år skal jeg i gang med det (uendelige) projekt! Wish me luck! Sad faktisk i går og kiggede i min notesbog (gældende fra 2005!) og fandt ud af, hvor meget jeg egentlig shopper.

(Og godt at se dig tilbage!)

Miss Maybe sagde ...

@Cille Du stjæler bare løs - tænkte nemlig, at andre måske kunne bruge ideen til noget.

@Tellah Jeps, det er temmeligt grænseoverskridende - især i begyndelsen, men jeg er virkelig glad for konceptet nu. Netop fordi man får luget lidt ud i de mange ubevidste gentagelser.

@Beam Jeps, lister er rigtigt godt. Og tak - det er også rigtigt dejligt at have energi til at blogge igen. Det har været en hård uge!