For det meste stiller mit job ikke de store udfordringer til min garderobe. Jeg foretrækker naturligvis at være præsentabel og fra tid til anden kræver det ene møde eller andet, at jeg lige trækker en blazerjakke eller anden mere formel garderobegenstand ud af skabets gemmer. Men der går for det meste længe i mellem. Hverdagene er mine egne til at flå ud af skabet, hvad vejr og humør indbyder til.
Men i disse dage er jeg på et projekt, som kræver noget mere formel påklædning over en længere periode, og det er virkelig en udfordring, når skabet ikke engang indeholder et jakkesæt eller så meget som en gemen hvid skjorte. Egentlig lidt overraskende, da det gik op for mig.
Til gengæld har det vist sig at være en ret god udfordring, for det har tvunget mig til at komme rundt i et par skuffer, jeg ikke færdes i så tit, og grave tøjstykker frem, som ellers sjældent ser dagens lys. Men jeg må da indrømme, at jeg glæder mig til at hoppe i mine jeans igen...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar