Faldt nemlig over dette fine armbånd fra Hjerteforeningen, da jeg var på jagt efter cola og vindruer at pleje tømmermændene med. Og når man nu både kan være fashionabel og støtte en god sag samtidig, kan man jo næsten ikke tillade sig at lade være. Og fint er det altså. Jeg fandt det ved kassen i min lokale Føtex, men det kan også købes i Hjerteforeningens egen webshop, hvor det desuden findes med guldhjerter + som halskæde. Det meste af prisen går til hjerteforskning, så jeg kan kun anbefale at investere! Til 25 kr. er det jo kun en enkelt caffe latte eller mindre end to busbilletter, man skal undvære.I dag fortsatte jeg med at være velgørende, for sammen med en veninde vandrede jeg Københavns gader og stræder tynde til Eccos Walkathon. Har været med én gang før, og det er virkelig en skøn måde at få set lidt andre sider af sin by, få motion - og samtidig støtte en god sag. For Ecco donerer 7,5 - eller 1€ - for hver km man går. Vi nappede 10 km ruten - og da vi var inde i en fin tid, hoppede vi også lige med på 6 km ruten - så nu er benene lidt trætte. Men på en rigtig god måde.
De fleste arrangementer er desværre forbi for i år, men frister det at gå i en god sags tjeneste, så er der Walkathon i Kolding den 10. oktober.

Siden jeg flirtede kortvarigt med de meget omtalte læderleggings fra Friis % Co's My Favorites linje tidligere på sommeren, har jeg haft svært ved at slå ideen ud af hovedet.






