onsdag den 30. september 2009

Fits like a glove...

Det passer mig ærligt talt ikke særligt godt, at efteråret for alvor er ved at være over os. Slet ikke ovenpå en uge i NYC, hvor solen bagte fregnerne frem og tillod både kjoler med bare ben, og at jakkerne blev hjemme i skabet. Suk altså!

Men nu kan jeg efterhånden mærke, at der ingen vej er tilbage. Der skal handsker på de små kolde fingre om morgenen. Så nu bliver jagten sat ind på de perfekte handsker til vinter. Og mindre end to par kan nok ikke gøre det: Et par ret hårdføre, som kan klare sne, slud, regn og alt det andet, som den daglige morgencykeltur kan byde på. Og så et par labre kørehandsker. For det begynder altså at være en smule koldt at køre med taget nede på bilen - og at lade det være på, når solen skinner, er ganske enkelt ikke en valgmulighed i min verden!

Det må meget gerne være nogle som disse fra Skindhuset, bortset fra, at jeg meget gerne vil prøve dem først i virkeligheden. Og at jeg ikke helt er sikker på farven endnu. Måske mørkegrå, kernelæderfarvet eller lækker lilla kunne være skønt.
Så gode bud på de lækreste handsker til vinter modtages med (snarligt behandsket) kyshånd!


4 kommentarer:

C.H.R.I.M.S. C.R.A.M.S. sagde ...

well du kan få et par næsten gratis her: http://www.bladkiosken.dk/Products.aspx?product=173

Miss Maybe sagde ...

Tusind tak for tippet. Jeg må lige tjekke, om det er længe nok siden, at jeg havde Eurowoman sidst, til at jeg kan være med på deres introtilbud :-)

Anonym sagde ...

Hej Miss Maybe!

Følger din blog og kan ikke lade være med lige at flashe mit eget køb! :-)
De skønneste lilla handsker i en kort udgave. Så dem i grå i Costume, og efter en hel del google-research viste det sig så til min store glæde, at man kan få dem i flere skønne farver. Jeg er helt forelsket i dem!! :-)
Har fundet et billede på nettet:
http://www.gloveshop.dk/handsker/skind-handsker/ella-glove-amethyst.html
Jeg var også selv meget i tvivl om farven, så jeg forstår dig. MEN da jeg har en sort vinterfrakke, fortryder jeg slet ikke mit køb. Det er sååå fint sammen. :-)

Kh.
Ida

Miss Maybe sagde ...

Hej Ida

Tusind tak for tippet - det er bare super. Helt sikkert en shop, jeg vil kigge nærmere på. Og der er ingen tvivl om, at kulørte handsker gør underværker for en mørk vinterfrakke. Har selv haft lilla sidste år, men de er desværre slidt op.