Jeg tager virkelig hatten af for de kvinder, der let og elegant vimser gennem livet på deres høje hæle. Ikke mindst til hverdag. Frk. Acie er et rigtigt godt eksempel.
Og jeg forstår det virkelig godt. Det giver en flottere holdning. En lækrere gang. Længere ben. Og så er der bare langt flere skosmuksakker blandt udgaverne med hæl end blandt de flade. Sådan er det bare. Remme, stropper, bar hud, kække kig til tæerne - det gør sig bare bedre med en hæl under!
Problemet er bare, at jeg er pokkers mageligt anlagt. Foretrækker at bevæge mig i et vist tempo og ikke skulle spekulere over drilske riste, problematiske rulletrapper og ikke mindst de ondsindede brosten, som kan udrette skrækkelig skade på et par skindbetrukne hæle.
Desuden har jeg højden med mig. Bevæger mig allerede rundt i luftlagene omkring de 1.80 cm, så selv iført ballerinasko har jeg lange ben - og føler mig meget overvældende, hvis hælhøjderne kommer for tæt på de ellers så standard 9-10 cm.
Men altså. Det ser jo godt ud. Og jeg får pænt mange komplimenter fra fx drengene på mit job, når jeg stabler mig op i højderne. Så nu har jeg sat en udfordring for mig selv. Fremover står den på hæle mindst to gange om ugen - bare som en start. Gerne mere, men det er minimum. Både sko og støvler tæller - arbejde og fritid - de skal bare på. Nu får vi se, hvordan det kommer til at gå.
2 kommentarer:
Hehe - jeg kender det så udemærket. Jeg er også høj, 184 cm. for at være præcis og selvom min kæreste elsker, når jeg har høje hæle på, skal jeg altså være i ualmindeligt godt humør, før jeg stabler mig op på hæle, der er over 5-6 cm. Sjov udfordring, du har givet dig selv. Glæder mig til at høre, hvordan det går.
/Maria
Godt at høre, at jeg ikke er alene om at leve i højderne. Indtil videre går udfordringen ganske udmærket - også trods en uge i NYC med ret ømme fødder efter lange dage med masser af vandren i byens gader. Så må jeg bare holde stilen, nu hvor jeg er hjemme igen!
Send en kommentar