Så er varerne pakket til morgendagens
Fashion Flea i Nørrebrohallen. Jeg havde allerede sorteret en del fra, men en tur gennem garderoben med hård hånd føjede lige lidt mere til samlingen - så nu håber jeg virkelig, at jeg ikke skal have alt for meget med hjem igen, ellers bliver det vist en af de dage, hvor jeg bliver lidt træt af at bo på 4. sal...
Men altså, synes da også selv, at der gemmer sig en del fine sager i læsset - fx smukke sko fra Marc Jacobs og Camilla Stærk, tasker fra Michael Kors, cashmere i flere afskygninger - og en masse andre sager i alle prisklasser. Så nu håber jeg bare, at der kommer en masse købelystne gæster, så det bliver en rigtig dejlig dag -
lige som sidst.
2 kommentarer:
Jeg håber du får en rigtig hyggelig dag :o)
Desværre er jeg sådan en person, der får knopper og blir tom i blikket så snart jeg nærmer mig et loppemarked. Jeg kan ikke finde noget som helst guld, selvom det sprang op og bed mig i næsen...
Kan ikke forklare hvorfor jeg får det sådan, men synes bare det er så uoverskueligt og så mister jeg modet.
Tak tak - det var en rigtig hyggelig dag, selvom arrangementet ikke helt levede op til sidste gang, som jeg lige har blogget om. Og jeg kan godt forstå dig - jeg egner mig nok også meget bedre til at være sælger end køber sådan et sted :-)
Send en kommentar